Medie: Lars Akerhaug er død
LÆS OGSÅ: Grøn Koncert er i gang med at blive evakueret
En trist nyhed har ramt Norge.
For Lars Akerhaug - der var en fremtrædende journalist og offentlig debattør i flere år - er død. Han blev 44 år.
Det skriver Dagbladet, der citerer avisen Raumnes, som også var Lars Akerhaugs arbejdsgiver.
- Norge har mistet en god journalist, der var i stand til at se nye perspektiver, og vi i Raumnes har mistet en god kollega.
- Lars havde den vidunderlige egenskab både at have stærke meninger og samtidig være meget uhøjtidelig på egne vegne. Lars blev både en god kollega og en personlig ven for mig, fortæller redaktør i Raumnes, Fred C. Gjestad, til avisens hjemmeside.
Lars Akerhaug var ansat på den norske avis siden 2022. Før det arbejdede han som journalist hos medierne VG, Aftenposten og Dagen.
Ifølge Raumnes døde Lars Akerhaug onsdag.
Dødsårsagen er stadig ukendt.
Den norske journalist efterlader sig to børn, en kæreste, en mor og en søster.