Familiemedlemmer går amok på Idaho-morderen: - Du vil altid være en taber

Da Bryan Kohberger onsdag blev idømt fire gange livstid for de bestialske drab på fire universitetsstuderende i 20'erne i Idaho, gik familien til den dræbte Kaylee Goncalves’ til angreb i retssalen.
Det skriver det amerikanske medie Eonline.
Moren til den dræbte Kaylee Goncalves gik verbalt til angreb på den dømte morder Kohberger efter dommen, og her viderebragte hun også en særlig hilsen fra drabofferets 12-årige søster:
- Du fik måske A'er i skolen, men du kommer til at få store D'er (pikke red.) i fængslet, lød hilsenen, som moren læste højt for morderen.

Bryan Kohberger sad som forstenet med hænderne i stolen og lyttede til de pårørende til ofrene, mens de skiftedes til at give ham klar besked.
Selv nægtede den nu dømte massemorder at sige noget og erklærede bare, at han afviste at sige noget.
Kaylees anden søster, Alivea, hånede massemorderen og kaldte ham "ynkelig og dum". Hun pointerede, hvordan han blandt andet havde været uduelig, fordi han blev fældet af et DNA-bevis på en knivskede.
De fire ofre for massemordet i Idaho – Kaylee Goncalves, Madison Mogen, Xana Kernodle og Ethan Chapin – blev brutalt myrdet natten til den 13. november 2022 i deres studielejlighed. De var alle i starten af 20'erne, da de mistede livet.

To af de andre unge, som boede i lejligheden, Dylan Mortensen og Bethany Funke, overlevede på mirakuløs vis.
Dylan Mortensen har efterfølgende forklaret, at han så en maskeret mand i huset og sendte paniske beskeder til sine roommates uden at få svar.
Ifølge udenlandske medier jokede beboerne i lejligheden med, at de i tiden op til de brutale drab havde set en mørkklædt skikkelse luske rundt i området og gemme sig i buskene.
Ifølge politiet forberedte masssemorderen Bryan Kohberger sig grundigt og opholdt sig adskillige gange i nærheden af lejligheden i Moscow i Idaho i tiden op til drabet. Han blev blandt andet afsløret af teledataoplysninger fra hans telefon, som placerede ham i området.
Kohberger blev anholdt i Pennsylvania halvanden måned efter drabene. Da hans DNA ikke var i FBI's database, brugte man offentlige slægtskabsdatabaser og affaldsprøver fra hans forældres hjem til at finde frem til ham.
Bryan Kohberger har ikke udtalt sig om, hvorfor han dræbte de fire unge mennesker på den mest brutale vis. Blandt andet er det kommet frem i en adskillige siders lang politirapport om sagen, at et af ofrene blev dræbt, mens han sov. En anden kæmpede for sit liv og havde dybe knivskader på hænderne, fordi hun forsøgte at kæmpe for sit liv.
Forsvareren for den nu dømte morder har argumenteret for, at Kohberger lider af autisme og derfor ikke bør dømmes til døden. Nu er han idømt fire livstidsdomme.
Sagen er voldsom og brutal - og der er under retssagen kommet flere bizare detaljer frem. Blandt andet et selfie, som er taget af 30-årige Bryan Kohberger foran et bad efter mordene spillede en afgørende rolle i sagen.
Ifølge drabsofferet Kaylees far var der tale om et trofæ for moderen, fordi han troede, han havde sluppet afsted med det.