Gojira afbryder koncert i Istanbul: Han er død

LÆS OGSÅ: Ozzy Osbourne er død: Efterlader milliardformue
Det er ingen overdrivelse at sige, der i aftes gik et chok gennem hele musikverdenen, da nyheden om Ozzy Osbournes død kom ud.
Det var Sky News, der breakede det via en skriftlig besked fra sangerens familie.
I Tyrkiet fik det bogstaveligt talt en koncert til at gå i stå.
Det franske rockband Gojira valgte nemlig at pause deres koncert, og forsangeren henvendte sig til publikum i Istanbul.
- Jeg har lige fået beskeden - og jeg ved ikke, om det er bekræftet - Ozzy er lige død. Ozzy Osbourne er lige død. Undskyld, det her er sindssygt, lød det fra Joe Duplantier.
Gojira blev verdenskendte da de optrådte til åbningsshowet til OL i Paris, og deltog i Ozzys afskedskoncert for et par uger siden.
På deres turné har de efterfølgende spillet en hyldestsang til Ozzy og Black Sabbath.
Det gjorde de naturligvis med ekstra mange følelser i aftes, og det kan du se lige her.
Ozzy Osbourne blev 76 år, og de senere år led han af Parkinsons, samtidig med at han havde smerter i nakken efter et styrt.