Efterlyser vidner til drukneulykke ved Hellerup: Han bar særlig ring

SENESTE: Nu er manden identificeret
Politiet efterlyser pårørende til den 80-årige mand, der var involveret i en drukneulykke søndag i Hellerup.
Det skriver Nordsjællands Politi i en efterlysning, hvor politikredsen efterspørger pårørende, der kan hjælpe med at fastslå mandens identitet.
- Det er endnu ikke lykkedes at fastslå hans identitet, og det er afgørende, at vi kommer i kontakt med hans pårørende. Derfor beder vi nu om din hjælp, skriver Nordsjællands Politi.
Drukneulykken fandt sted søndag omkring klokken 14:21 ved Onsgårdsvej i Hellerup, hvor den 80-årige mand blev reddet i land og kørt på hospitalet.
Manden beskrives som cirka 80 år gammel, hvid, almindelig af bygning med kort, tyndt gråt hår. Han var kun iført underbukser, da han blev fundet, oplyser Nordsjællands Politi.
Manden bar en vielsesring i guld med indgraveringen "Kirsten 1-9-64", samt "Eskildsen 185". Det sidste formodes at være producenten af ringens navn eller modelnummeret.
Hvis man har kendskab til den beskrevne vielsesring, eller har set ulykken ske søndag i Hellerup, opfordres man til at kontakte politiet.