Hollywood11 timer siden

Ellen DeGeneres om sit nye liv i England: - Alt er bedre her

Ellen DeGeneres og hustruen Portia de Rossi havde egentlig bare tænkt sig at tilbringe et par måneder om året i England – men så blev Trump genvalgt
Ellen DeGeneres har forladt USA.
Ellen DeGeneres har forladt USA.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ellen DeGeneres reagerer på rygter: Bondegården har det fint

Det amerikanske kendispar kunne ikke se sig selv flyve tilbage til USA, da det amerikanske præsidentvalg i 2024 var afgjort.

Nu har det celebre par slået sig permanent ned i det idylliske Cotswolds, og den 67-årige Ellen DeGeneres lægger ikke skjul på, hvad der fik dem til at tage den endelige beslutning.

– Vi ankom dagen før valget og vågnede op til en masse beskeder fra venner med græde-emojis, siger Ellen i forbindelse med et interview på Everyman Theatre i Cheltenham. Det skriver BBC.

– Jeg vidste det med det samme: Han havde vundet. Og så sagde vi bare: 'Vi bliver her'.

Det var under en samtale med tv-værten Richard Bacon, at den 67-årige talkshow-legende afslørede, hvordan Trumps sejr fik dem til at droppe ideen om blot at eje et "deltidshus" i England.

Parret har siden november haft fast base i det bakkede, billedskønne område, hvor Ellen blandt andet har fået kyllinger, og Portia har fløjet sine heste ind.

– Det er simpelthen så smukt. Vi er ikke vant til den slags skønhed. Landsbyerne, byerne, arkitekturen – alt er charmerende, og livet er bare mere enkelt her.

Ellen DeGeneres og Portia de Rossi.
Ellen DeGeneres og Portia de Rossi.
 Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix

– Det er rent. Alt her er bare bedre – måden dyr bliver behandlet på, hvor høflige folk er. Jeg elsker det.

Ellen DeGerenes og Portia de Rossi, der har dannet par siden 2004, blev gift i en intim ceremoni i deres hjem i Los Angeles den 16. august 2008.

Sponsoreret indhold