Sport11 timer siden

Hviledag for Jonas Vingegaard: Må undvære familien

Jonas Vingegaard fik ikke selskab af sin familie på årets første hviledag i Tour de France, og det samme gentager sig på den anden hviledag
Jonas Vingegaard må undvære familien.
Jonas Vingegaard må undvære familien.
 Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaards familie - eller nærmere hans kone, Trine - har allerede fået en hel del opmærksomhed under dette års Tour de France, efter hun kritiserede mandens hold, Visma, i en artikel med Politiken.

Nu er opmærksomheden så endnu engang rettet mod den danske stjernes familie, omend det denne gang er mindre dramatisk.

Under den første hviledag i årets Tour de France fik han således ikke besøg af familien, og det samme gentager sig nu på den anden hviledag, som finder sted mandag. Det bekræfte Jonas Vingegaard selv i TV 2's Aftentour søndag.

- Jeg vil egentlig helst, at de var her, men for familiens skyld – for at de får lidt mere ro på – har vi besluttet, at de ikke kommer og besøger mig, forklarede han.

Tidligere har Jonas Vingegaard slået fast, at virakken om konens udtalelser ikke rører ham. Faktisk har han ikke engang læst artiklen, da han ikke beskæftiger sig med den slags, når han kører cykelløb.

- Jeg ved bare, at Trine støtter mig 100 procent, og at hun vil mig det bedste. Det er det, jeg har at sige til det, slog han fast over for TV 2.

Jonas Vingegaard Hansen og Trine Marie Vingegaard Hansen har været gift siden 2023 og har sammen to børn.

Sponsoreret indhold