Emil Nielsen har friet til kæresten: Det blev et ja

LÆS OGSÅ: Emil Nielsen afslører: Sådan mødte han kæresten
En spansk ferie med høj sol, kølige drikkevarer og masser af blåt hav. Det bliver næsten ikke bedre end det.
For håndboldmålmand Emil Nielsen kunne det dog godt blive vildere. Landsholdsstjernen valgte nemlig at stille det helt store spørgsmål til kæresten Sara Maj Norsgaard Thomsen, fortæller hun på Instagram.
Her afslører den nyslåede forlovede dog også, at Emil ikke havde noteret sig tykkelsen på hendes fingre.
- Tour de Spanien med en perfekt afslutning. Det blev et ja, men selvfølgelig passede ringen ikke, lyder det.
I opslaget har Sara Maj Norsgaard Thomsen delt en række fotos fra parrets kærlighedsferie - også et af den smukke ring, som dog for nu må nøjes med at blive båret på ringfingerens yderste led.
Se det her:
Emil Nielsen og Sara Maj Norsgaard Thomsen har dannet par i en lille håndfuld år, men lærte allerede hinanden at kende, da de gik på efterskole.
Da Emil flere år senere skulle spille en kamp i Paris, hvor Sara Maj var på udveksling, tog han teten og inviterede hende.