Kongelige11 timer siden (opd. 11 timer siden)

Rørende gensyn: De kongelige søstre viser båndet, der binder dem sammen

Kongehuset deler friske billeder fra Graasten Slot - og særlig detalje på billederne afslører en tradition, der rækker langt tilbage

Kongelige søstre samlet igen

LÆS OGSÅ: Overrasker i kirke - aldrig sket før

En helt særlig detalje stjal ifølge Billed-Bladet opmærksomheden, da kongehuset fredag eftermiddag delte nye billeder af dronning Margrethe, 85, prinsesse Benedikte, 81, og dronning Anne-Marie, 78, fra slotshaven ved Graasten Slot.

Midt i sommerblomsterne kunne man skimte de gyldne armbånd på søstrenes håndled, der ifølge ugebladet er et helt særligt symbol for dem.

Det var dronning Ingrid, der i sin tid gav armbåndet videre til sine tre døtre, da de fyldte fem år.

Traditionen begyndte dog endnu tidligere, da hendes egen mor, kronprinsesse Margareta af Sverige, forærede Ingrid et tilsvarende armbånd på hendes femårs fødselsdag.

Diskret, men alligevel tydeligt. Der er i den grad et også fysisk bånd mellem de tre søstre.
Diskret, men alligevel tydeligt. Der er i den grad et også fysisk bånd mellem de tre søstre.
 Foto: Kongehuset

På de nye billeder, taget foran det stråtækte prinsessehus i slotshaven, ses Margrethe, Benedikte og Anne-Marie afslappede og smilende.

Huset, som deres mor fik indrettet til dem i 1940’erne, danner nemlig stadig rammen om deres sommermøder.

Du kan se flere billeder fra det rørende møde i toppen af denne artikel.

Sponsoreret indhold