Sport11 timer siden

Ubærlig tragedie for Dina Thorslund: Har fået spontan abort

Den triste nyhed fortæller boksestjernen om på Instagram
På Instagram fortæller Dina Thorslund, at hun har fået en spontan abort.
På Instagram fortæller Dina Thorslund, at hun har fået en spontan abort.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Afslører: Er blevet hemmeligt gift

En ubærlig tragedie har ramt Dina Thorslund og ægtemanden Joakim Nikolajsen.

På Instagram fortæller hun, at hun har fået en spontan abort.

- I onsdags håbede vi på at kunne få et tredje billede af det spirende liv. Så havde vi billeder af uge 4, uge 5 og uge 12. Men sådan skulle det ikke gå desværre.

- Uge 11+1 begyndte jeg at bløde lidt, og det udviklede sig til en spontan abort. Følelserne er store og triste, men livet går jo sin gang, og så må vi ellers følge med og tilpasse os på bedste vis.

Dengang fortalte hun til SE og HØR, at hun til trods for at være glad for at være gravid også følte sig magtesløs.

- Det er ret naturligt, at min menstruation kan udeblive i mine hårde træningsperioder, så der kan sagtens gå et par måneder uden. Jeg tager så altid en graviditetstest for at være på den sikre side, og den troede jeg egentlig var negativ, men så kunne jeg pludselig se en meget utydelig streg nummer to.

- Der falder min verden bare sammen, for det var slet ikke det, jeg ville lige nu. Jeg følte mig virkelig magtesløs. Vi begynder ret hurtigt at snakke muligheder derhjemme, og vi snakkede også om, hvorvidt vi skulle vælge at få en abort, men det er også en ekstremt hård beslutning. Skulle vi fravælge at få et barn for en boksekamp? Det føltes heller ikke rigtigt.

I fredagens Instagram-opslag nævner Dina Thorslund, at hun har planer om at vende tilbage til boksningen - blandt andet for at få tankerne hen på noget andet.

- Jeg ved godt jeg skal passe på mig selv, og det gør jeg og min familie også, men jeg har også brug for at arbejde henimod noget. Derfor har jeg bedt min manager om at kontakte mine promotorer og bedt om at bokse om at få mine titler tilbage inden nytår. Det er Sugar Neekz som “holder dem for mig” lige pt, og det er en kamp, som jeg ser meget frem til!

- Ikke nok med at min mulighed for at bokse d. 11 juli, gav mig ekstrem meget motivation, så har hele det her forløb hældt mere benzin på bålet! Jeg er altid bedst i modgang, det er der jeg arbejder hårdest, og lige nu, kan jeg kæmpe mig ud af sorgen gennem boksningen! I kommer til at se en helt ny version af mig, til min næste kamp!

Sponsoreret indhold