Kendte18 timer siden

Se billederne: Her er realitystjernen Paris Hiltons nye monsterhus

Den 44-årige milliardærarving har kastet godt 400 mio. kr. efter et imponerende palæ i Beverly Hills

Her skal hun bo

LÆS OGSÅ: Se videoen - Paris Hiltons nøgne jul

Den stenrige hotel-arving Paris Hilton har nu nærmest fået sit eget, private hotel.

Størrelsen på Hiltons nye palæ minder i hvert fald om noget, man skal betale for pr. nat, for her er ekstreme 2833 kvadratmeter at boltre sig på for den dyre dame.

Influenceren og entreprenøren har betalt utrolige 405 mio. kr. for ejendommen, som indtil 2023 tilhørte Hollywood-stjernen Mark Wahlberg.

Og her er ekstrem luksus i form af femhullers golfbane, driving range, bibliotek, biograf, stort fitnesscenter, vinkælder og pool med vandfald som selv for Los Angeles må siges at være ekstravagant.

Ejendommen på 24.000 kvadratmeter ligger i det eksklusive Beverly Park med naboer som Denzel Washington, Eddie Murphy, Sylvester Stallone og Justin Bieber.

Utroligt rige Paris Hilton, 44, har netop købt hus for over 400 mio. kr.
Utroligt rige Paris Hilton, 44, har netop købt hus for over 400 mio. kr.
 Foto: Lisa OConnor/AFF-USA.com/MEGA

Det vanvittige køb kommer, efter Paris Hilton i januar mistede sit hjem i Malibu til de ekstreme naturbrande i og omkring Los Angeles.

Dengang forklarede Paris, at hun var ”knust ud og manglede ord”, og afslørede også, at hun så sit hjem gå op i flammer på live-tv.

Nu ser det dog ud til, at Paris og manden, Carter Reum, har fundet en fuldfed erstatning i form af det enorme palæ, hvor der er mere end god plads til parrets to børn, Phoenix og London – begge født i 2023.

Du kan se alle billederne fra det lækre hjem i galleriet i toppen af denne artikel.

Sponsoreret indhold