Kendte10 timer siden

Nu svarer Frederik Haun på Morten Kjeldgaards boligkøb

Sidst, Morten Kjeldgaard købte lejlighed uden manden Frederik Haun, var det udramatisk
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard deler livet sammen, men ikke lejligheder i Carlsbergbyen.
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard deler livet sammen, men ikke lejligheder i Carlsbergbyen.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Morten Kjeldgaard shopper bolig igen uden sin mand Frederik Haun

Nej, du har ikke deja vu.

Den er god nok.

Morten Kjeldgaard har igen købt en bolig uden sin mand, Frederik Haun.

Og ja, det er igen i Carlsbergbyen.

Den eneste forskel er, at dansetossen har lagt 4.845.000 kroner denne gang. I april måned gav han 4.050.000 kroner.

Med andre ord har han på få måneder lagt lige under ni millioner kroner i lejligheder i det eftertragtede område i København.

Sidst, han købte lejligheden alene, rejste det en række spørgsmål.

Blandt andet om købet var et tegn på, at der var knas i forholdet mellem Haun og Kjeldgaard.

Spekulationerne var på sit højeste, da Morten Kjeldgaard efter adskillige henvendelser på flere kanaler valgte at ignorere enhver form for kontakt.

Her kom Haun dog til undsætning. Han fortalte dengang til SE og HØR, at Morten havde købt herligheden alene som en investering.

Og nu har vi fået samme svar.

"Det er en investering. Vi har det godt," skriver Haun til SE og HØR.

Vi har også spurgt, hvor stor en del af Carlsbergbyen Morten skal købe, før han er tilfreds, og hvorfor Frederik Haun ikke er en del af investeringerne.

Ingen af de spørgsmål har han villet svare på.

Hvor Morten Kjeldgaard har alle disse millioner fra, er også lidt svært at finde ud af.

Hans eneste virksomhed i eget navn er en enkeltmandsvirksomed, og offentligheden kan derfor ikke se, hvor mange penge der ryger ind og ud.

Men det går nok ret godt, når man på så kort tid lige kan lægge næsten ni millioner kroner.

Sponsoreret indhold