Hollywood12 timer siden

Henry Cavill bekræfter: Har fået en datter

Den britiske skuespiller Henry Cavill er gået stille med dørene, siden guldklumpens ankomst i januar. Nu afslører han endelig kønnet på sit første barn
Henry Cavill afslører for første gang kønnet på han kærestens barn.
Henry Cavill afslører for første gang kønnet på han kærestens barn.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Henry Cavill er blevet far for første gang

I januar kom det frem, at den 42-årige Henry Cavill var blevet far for første gang.

Siden da har der været ganske stille fra "Superman"-stjernen, når det kommer til at dele ud af privatlivet.

Der blev dog gjort en undtagelse, da den britiske skuespiller for nylig gav et interview til British GQ.

Her løfter Henry Cavill nemlig sløret for, at han og kæresten, Natalie Viscuso, er blevet forældre til en lille pige.

Henry Cavill danner par med Natalie Viscuso.
Henry Cavill danner par med Natalie Viscuso.
 Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

– Min datters fødsel og det at finde os til rette som en lille familie på fem – mig, Natalie, vores datter og vores to hunde – i vores nye hjem, har været den vigtigste tid i mit liv, siger "The Man From U.N.C.L.E"-skuespilleren.

Cavill og Viscuso har dannet par siden 2021 og annoncerede sidste år, at de ventede deres første barn.

Op til fødslen delte Cavill et billede af børneværelset og bad sine følgere om gode far-råd i anledning af Fars Dag.

Det er dog småt med yderligere detaljer om den lille ny – parret har indtil videre holdt både navn og fødselstidspunkt tæt ind til kroppen.

Natalie Viscuso arbejder til daglig som studiechef og skal i øvrigt samarbejde med Cavill på et kommende filmprojekt.

Sponsoreret indhold