Nyheder17. juli 2025

Lukker populært turistmål: Mand styrtet udover kanten i Norge

En mand er styrtet udover kanten ved det norske turistmål Preikestolen i Norge. Ulykken er sket torsdag morgen
Preikestolen er en af de mest populære turistattraktioner i Norge. Nu er der lukket for adgangen til området, efter en mand er faldet udover kanten.
Preikestolen er en af de mest populære turistattraktioner i Norge. Nu er der lukket for adgangen til området, efter en mand er faldet udover kanten.
 Foto: Lucas Vallecillos/AP/Ritzau Scanpix

En frygtelig ulykke har fundet sted torsdag morgen ved en af de mest populære turistmål i Norge.

Her er en mand faldet ud over kanten ved Preikestolen i de norske fjelde torsdag morgen. Norsk politi er derfor massivt til stede ved turistattraktionen torsdag.

Det skriver det norske medie Dagbladet.

Der er nu blevet lukket ned for adgangen til området.

En større eftersøgning er gået i gang ifølge mediet. Der bliver ledt efter en person, som formentligt er afgået ved døden.

Men på grund af dårligt vejr til at sende en eftersøgningsflyver i luften, har man sendt en politipatrulje afsteds til fods.

Ifølge de foreløbige meldinger fra norsk politi ser faldet ud til at være en bevidst handling.

Omkring hundrede personer var til stede, da det skete. Flere af dem har set episoden udspille sig.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Derfor er et kriseteam også blevet sat ind, hvor vidner bliver tilbudt akut krisehjælp, men de har behov for det, oplyser norsk politi i en pressemeddelelse.

Sponsoreret indhold