Sport21 timer siden

I en alder af 45 år: Steven Gerrard er blevet morfar

Den engelske fodboldlegende kan nu tilføje endnu en meget fornem titel til cv’et
Liverpool-legenden Steven Gerrard er i en alder af 45 år blevet morfar.
Liverpool-legenden Steven Gerrard er i en alder af 45 år blevet morfar.
 Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Er de gået fra hinanden? Fjerner ham fra Instagram

Han nåede aldrig at vinde Premier League.

Men til gengæld vandt Steven Gerrard, 45, Champions League en enkelt gang.

Nu har Liverpool-ikonet dog fået sig en helt ny titel, som for mange vil betyde mere end en Premier League-titel nogensinde kan komme til at gøre.

Steven Gerrard er nemlig blevet morfar.

På en Instagram-story har Gerrards ældste barn, datteren Lilly-Ella, 21, afsløret, at hun er blevet mor.

- 2 er blevet til tre, skriver hun til storyen, hvor hun har tagget partneren Lee Byrne.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-15/Skaermbillede-2025-07-15-162220.png
 Foto: Instagram

Lilly-Ella og Lee Byrne har været et par siden 2022, og det er parrets første barn.

Foruden Lilly-Ella er Steven Gerrard også far til døtrene Lexie, 19, og Lourdes, 13, samt sønnen Lio, 7.

Netop Lexie har også delt et billede af niecen, og her afslører hun, at Lilly-Ella og Lee Byrne er blevet forældre til en lille pige.

- Den mest perfekte pige, skriver hun til Instagram-storyen, hvor hun holder det nyeste medlem af familien Gerrard.

Sponsoreret indhold