Reality21 timer siden

Frederik og Anton sendt hjem fra ”Bachelorette”: Bedste aften i vores liv

De to kammesjukker havde en af deres livs bedste aftener, da de ”fejrede” deres tabte roser i poolbaren på en rooftop i Mexico
Frederik og Anton fra "Bachelorette" fik rigeligt med opmærksomhed på Roskilde Festival.
 Video: Kaspar Wenstrup / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Mai valgte smaskforelsket Alexander: Bange for, hun ikke når dertil

Godt nok fandt de ikke kærligheden med Emma og Mai. Men Anton og Frederik fandt hinanden.

Og det har vist sig at være mindst lige så stort som romantik.

De to bejlere har nemlig gang i en vaskeægte bromance så dyb, at den endte med at komme før kvinderne i programmet.

I hvert fald fortæller de begge hver især, at de den sidste dag håbede, at den anden blev afvist af sin bachelorette, så de kunne mødes på hotellet for de afviste.

- Efter sidste sync (svarer på spørgsmål direkte foran kameraet, red.), bliver jeg kørt til et hotel, jeg skal være på, nu hvor jeg ikke fik den sidste rose. Jeg ved, der kommer den anden, der også er blevet afvist, siger Frederik til SE og HØR.

- Jeg håber med alt i mig, at det er Anton, der er afvist. Jeg ved godt, det er meget egoistisk af mig, men jeg har simpelthen brug for ham.

Selv om Anton gerne ville have haft Emmas sidste rose, tager han ikke Frederiks ønske ilde op.

- Jeg håbede det samme, jeg var egoistisk. Jeg skulle bare bede om noget hjælp.

- Jeg blev virkelig, virkelig grebet. Jeg så Frederik sidder der på kantstenen og vente på mig, og så var det bare det, der fyldte.

Frederik fortæller, at de to ikke blot fik en fyraftensdrink for at runde ”Bachelorette” af.

Der opstod et særligt venskab mellem københavneren Anton Bossano Prescott og aarhusianeren Frederik Ottosen, der mødtes i "Bachelorette" og nu flytter sammen i hovedstaden.
Der opstod et særligt venskab mellem københavneren Anton Bossano Prescott og aarhusianeren Frederik Ottosen, der mødtes i sæson tre af "Bachelorette".
 Foto: Lotta Lemche

- Med al respekt for Mai og Emma, så hoppede og dansede og skreg vi, da vi så hinanden. Det var det vildeste. Og så drikker vi os pissestive på en rooftopbar med pool- Der var udsigt til havet, der var solnedgang … det er seriøst en af de bedste aftener i mit liv.

- Det var det også for mig, siger Anton.

- Jeg var bare så glad for at have delt oplevelsen en til en med Frederik. Vi er blevet så gode venner, og får lov at slutte det hele af sammen og feste med en masse drinks i en poolbar, hvor vi får snakket om det hele for første gang uden at være omringet af nogen andre. Bare os to.

LÆS OGSÅ: Emma forklarer valget af Victor Emil: – Det føltes kæresteagtigt

Sponsoreret indhold