Krimi12 timer siden

Zayn Maliks svoger fængslet for narkosalg

Verdensstjernen Zayn Malik har fået problemer i familien - hans svoger er netop blevet idømt en lang fængselsstraf
Verdensstjernen Zayn Malik har fået problemer i familien.
Verdensstjernen Zayn Malik har fået problemer i familien.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Dansk popstjerne i retten for skattesvig: Nu vil han have navneforbud

Narkosalg og verdensomspændende popstjerne.

De to ting går ikke ligefrem hånd i hånd, og den tidligere One Direction-stjerne Zayn Malik er da heller ikke selv blevet taget med fingrene i narkodåsen.

Det er hans svoger, som blev gift med Maliks søster i 2019, til gengæld.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-14/Martin-Zayn-Maliks-svoger.png
Martin Kiser er blevet idømt fire års fængsel for salg af narkotika. Han er svoger til verdensstjernen Zayn Malik.
 Foto: Politi/Mugshot

23-årige Martin Tiser er nemlig lige blevet idømt fire års fængsel for handel med hård narko - blandt andet heroin og kokain, skriver britiske Daily Mail.

Tidligere på året ransagede politiet mandens hjem i Bradford, England, hvor de fandt større mængder af kokain og heroin, som ifølge dem skulle videresælges.

Politiet fandt samtidig flere tegn på salg af narko - blandt andet digitalvægte og såkaldte pølsemandsposer, som narkotikaen bliver puttet i inden salg.

Martin Tiser, der blev gift med Zayn Maliks yngste søster, da hun var 17, havde ifølge retten en væsentlig rolle i en narkoring, som leverede blandt andet kokain ved hjælp af bestillinger på en telefon.

Zayn Malik købte et hus til sin søster og svoger efter bryluppet i 2019 - det kostede ham lidt over to millioner kroner.

Sponsoreret indhold