Kendte18 timer siden

Var forlovet med andre: Nu står ”Love Is Blind” Sara Carton og Joey Leveille frem som par

Både Sara og Joey var forlovet med andre i sæsonen, men kort efter afslutningen begyndte romancerygterne mellem de to at svirre. Og den er god nok!
Efter måneders spekulationer er "Love Is Blind"-kollegerne, Sara Carton og Joey Leveille, endelig klar til at stå frem som par.
Efter måneders spekulationer er "Love Is Blind"-kollegerne, Sara Carton og Joey Leveille, endelig klar til at stå frem som par.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: Har født sit første barn

Kun et par klarede skærene i ”Love Is Blind” sæson 8 og endte med at blive gift.

Fem par var ellers blevet forlovet – blandt andet Sara Carton og Ben Mezzenga og Monica Danus og Joey Leveille.

Både Sara og Monica sagde nej ved alteret, men da reunion-afsnittet blev sendt, opstod der pludseligt romancerygter mellem Sara, 29, og Joey, 36.

Og der var faktisk hold i rygterne, for ”Love Is Blind”-stjernerne er blevet et par.

Det afslører de på Instagram.

- Glad. Navnet på det nyeste kapitel i mit liv, skriver Sara Carton på Instagram, hvor hun også kysser på Joey.

Kort efter reunion-afsnittet, langede Monica Danus ud efter Sara og Joey i et interview.

- Jeg skrev til Sara: ”Jeg hører mange ting om dig og Joey. Er der noget, du mangler at fortælle mig?”. Og hun ringede og sagde: ”Intet er officielt, men vi ser hinanden”, lød det fra Monica dengang, som var alt andet end glad.

- Det er svigt og det gør meget ondt. Jeg er ikke overrasket over Joey – jeg synes ikke om ham, og ønsker ham ikke i mit liv – men jeg er såret over, at Sara ville gøre det her mod mig.

Eksvenindens svigt gjorde dengang særligt ondt på Monica, da Sara var den veninde, som hun talte med Joey om, da det gik dårligt. Og her gjorde Sara det klart, at hun havde Monicas ryg.

Sara Carton slog ellers fast dengang, at hun og Joey Leveille var alt andet end kærester.

Men nu kan Monica og resten af Instagram se, at Sara og Joey officielt er blevet et par.

Sponsoreret indhold