
Fagfolk støtter stripper: Nøgendans er ikke for børn
Den danske stripper Serena Simmons var tidligere i dag i SE og HØR for at fortælle, at hun ofte optræder til familiefester, hvor gæsterne glemmer, at børn ikke bør være til stede under strippen.
Så hun er nødt til at bede gæsterne om at tage deres børn væk, inden hun starter sit show, hvilket Serena altid er meget opmærksom på.
Derfor opfordrer den 32-årige danser publikum til at tænke sig om og få børnene gennet af vejen før de sexede shows.
Hun mener nemlig, at strip er gearet til voksne, og at børn kan tage skade af at se den sexede nøgendans.
Vi har spurgt to fagfolk, om det nu også er så farligt for børn at se en voksen kvinde smide tøjet til rytmisk musik.

Bo Hejlskov Elvén er psykolog med pædagogik som fagområde. Han påpeger, børn ikke forstår, hvad der foregår under et stripshow, som jo er seksualiserende i sit indhold:
- Hvis barnet ikke forstår, hvad der foregår, så er det problematisk. Det er enormt vigtigt for børns udvikling, at de ikke er i situationer de ikke forstår, og som man ikke kan forklare dem, fordi det gør børn utrygge. Så kunne vi jo udsætte dem for alt muligt. Det gør vi jo ikke.
Ulovligt
Elvén understreger, at i langt de fleste lande i verden ville det være ulovligt at voksne lader deres børn blive tilstede under et stripshow:
- I Sverige hvor jeg bor, skal man være 18 år, før man må se et stripshow. I USA 21 år. Så der er love om det.
- Det handler også om barnets autonomi, et barn kan jo ikke bare vælge at gå, hvis mor og far er der. Så man fratager barnet retten til at gå. Det vil sige, man tvinger indirekte barnet til at blive, mens der foregår noget, som er beregnet til kun voksne. Det er dybt problematisk.
Dansk produceret glidecreme er økologisk - til både sex og onani
Skam og utryghed
Den nyvalgte formand for Dansk Sexologforening Michael Fray bakker op:
- Når børn udsættes for seksualiseret indhold, som de ikke forstår, kan bearbejde eller blive støttet i at bearbejde, risikerer det at skabe angst, forvirring, skam eller utryghed. Det kan sætte sig som et uforløst indtryk i barnets krop og sind - og i nogle tilfælde udvikle sig til egentlige traumer.
- Børn har brug for tydelige voksne, der skærmer dem for det, de ikke er klar til, og hjælper dem med at forstå det, de oplever. I min optik er et stripshow skabt til at stimulere og prikke til voksnes seksuelle energi og lyst - ikke til at indgå i et barns følelsesmæssige forståelsesramme.

Singlen Serena fra København: Elsker fester og nøgendans
Fray påpeger, at det ikke er strippen i sig selv, der er problemet:
- Det er manglen på grænser, kontekst og ansvar fra de voksne omkring barnet. Børn har også en seksualitet. Men de forstår den ikke som en voksen forstår sin.
Alkohol
At der også er alkohol indblandet, gør det værre, mener Fray:
- Jeg tænker, at en væsentlig faktor i mange af disse situationer er, at de voksne til stede typisk er påvirkede af alkohol. Det slører dømmekraften og gøre det sværere at træffe ansvarlige beslutninger - især i overgangen fra festlig til seksuel stemning. Der hvor det hele er ved at blive godt løssluppent. Når stemningen er kåd, og mange griner og hygger sig, kan det være let at glemme, at der også er børn til stede, som ikke forstår eller kan navigere i situationen.
- De beduggede voksne har næppe overskuddet eller forstanden til at tage en længere dyb og rummelig samtale med barnet bagefter. Netop derfor er det afgørende, at der på forhånd er klare rammer og aftaler, så man ikke overlader det til spontan dømmekraft i en beruset stund.

Only Fans-model til Zelenskyj: Fri porno kan hjælpe mod Putin
Fray har stor respekt for Serena Simmons:
- Det er fedt, at Serena tager ansvar - og ikke bare udfører sit job, men også bruger sin stemme til at skabe opmærksomhed. Det er bestemt ikke hendes opgave alene! Så hendes mod fortjener opbakning.
Men kan børn ikke tåle nøgenhed? Altså hvis man ser på hvor mange sexede gyngende balder, der kan være til at karneval, hvor alle aldersgrupper deltager - kan ungerne så heller ikke tåle dem?
Navnet siger det hele: Sucking Turbo Twister Blowjob Maskine
- Det tænker jeg også de kan. Jeg kender folk, der altid har set deres forældre nøgne, og så nogle, der aldrig har set deres mor og far nøgne. Det giver selvfølgelig en forskellighed i, hvordan barnet så oplever nøgenhed. Så de fleste børn vil ikke nok blive traumatiserede.
- Men igen - det handler meget om kontekst. Den lumre alkoholinficerede og decideret seksuelle stemning til et stripshow adskiller sig alligevel fra et hyggeligt optog med samba og balder i g-strenge, siger Michael Fray.
