Reality17 timer siden

Kærligheden brast mellem Emma og Victor Emil: – Han kørte i et tempo, jeg slet ikke kunne matche

Det var ikke mange uger i Danmark, som Emma Sofie Nielsen og Victor Emil Busks forhold klarede. Ifølge Emma var det fordi, at det hele gik alt for hurtigt
Der gik ikke mange uger, før forholdet mellem Emma Sofie Nielsen og Victor Emil Busk gik i stykker. Nu fortæller Emma, hvorfor det hele gik galt.
Der gik ikke mange uger, før forholdet mellem Emma Sofie Nielsen og Victor Emil Busk gik i stykker. Nu fortæller Emma, hvorfor det hele gik galt.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

LÆS OGSÅ: Forklarer: Derfor valgte hun Victor Emil

Det er de to helt store spørgsmål, hver gang, der er ”Bachelorette” eller ”Bachelor”.

Hvem får den sidste rose, og er parrene stadig sammen den dag i dag?

For Emma Sofie Nielsen og Victor Emil er svaret nej til sidstnævnte spørgsmål.

Det fortæller Emma til SE og HØR og uddyber, hvorfor det hele gik galt, da parret landede i Danmark.

- Der var en ubalance i vores følelser for hinanden. Victor Emil forventede alt eller intet, og alt betød at give sig selv 100 procent i relationen, siger Emma inden hun afslører, hvor hurtigt det faktisk gik galt.

- Der gik et par uger, før vi stoppede det.

Hverken Emma eller Mai er i et forhold med den fyr, som de valgte at give deres sidste rose til.
Hverken Emma eller Mai er i et forhold med den fyr, som de valgte at give deres sidste rose til.
 Foto: Steffen Røes/TV 2

Beslutningen om, at det enten skulle være alt eller intet kommer også til udtryk ved Victor Emils valg om at sige job og lejlighed op i Ebeltoft for at flytte til København.

- Han kører i et tempo, som jeg slet ikke kan matche, og det var også overvældende og alt, alt for meget. Jeg havde brug for, at han så mig mere an, end han gjorde. Jeg følte ikke, at han kendte mig ordentligt.

- Det virkede som om, at han søgte en partner, og så er det lige meget, hvem den person er, så længe de bare vil comitte sig lige så meget som en selv. Så jeg blev nødt til at hakke bremsen i og sige, at vi skulle slå koldt vand i blodet og tage et skridt tilbage, så vi kan lære hinanden at kende. Han var næsten klar til at flytte sammen.

Ville ikke stoppe det fuldstændigt

I København er Victor Emil hverken beskæftiget af et job eller studie, og derfor har han - modsat Emma - rigtig meget tid i hverdagen.

Den tid fik tankerne til at køre rundt, og det var også tankemylderet og en - ifølge ham - manglende afklaring, som gør, at han blev nødt til at trække sig lidt og tænke på sig selv.

Emma slår fast, at hun respekterer, at Victor Emil blev nødt til at trække sig, da Emma ikke kunne give ham alt det som han ønskede med det samme.

Derfor var hun også forholdsvis afklaret, da de valgte at sige stop.

- Jeg havde det egentlig okay. Jeg tror, at han havde vist mig nok sider, som jeg ikke kunne forene mig med. Jeg tror, at jeg så ham fra en meget ung og umoden side, da vi kom hjem til Danmark. Den havde jeg selvfølgelig også set i små bidder i Mexico, men jeg kunne ret hurtigt fornemme i Danmark, at han ikke var manden, jeg søger.

Føler du, at I havde givet det nok forsøg på det tidspunkt?

- På en eller anden måde så nej. Men jeg foreslog også, at vi ikke behøvede at stoppe det fuldstændigt, men om vi ikke kunne date på en lidt mere nede på jorden og stille og rolig måde, men det var ikke godt nok for ham, så han tog beslutningen, og jeg valgte ikke at kæmpe for det.

I dag er der heller ikke forfærdelig meget kontakt mellem eksparret.

- Han er en meget travl mand, der har gang i mange ting, så jeg har primært været i kontakt med ham i forbindelse med programmet for at være der for ham. For der er meget, han har skullet høre for, og det er lidt synd.

Sponsoreret indhold