KendteI går

Claus Elming efter voldsomt styrt: - Jeg har det ikke så godt

Claus Elming forsøger stadig at komme sig efter det voldsomme cykelstyrt, der har vist sig at være så slemt, at han nu skal på operationsbordet

Premiere på "Den forsvundne kuffert"

LÆS OGSÅ: Claus Elming i voldsomt styrt: Brækket kraveben, ribben og flænge i skulderbladet

Torsdag eftermiddag står den på noget så særligt som en premiere på en reklamefilm, når Power viser deres nye projekt "Den forsvundne kuffert" i Imperial i København.

Det har den 56-årige Claus Elming fået fornøjelsen af at præsentere, og i den forbindelse fik SE og HØRs kvinde i marken mulighed for at høre, hvordan det går med kroppen efter et voldsomt styrt for godt otte uger siden.

Og selvom humøret var højt og smilet stort, så er det en ærlig Elming, der fortæller, at det faktisk ikke går så godt.

- Faktisk går det så dårligt, at jeg skal opereres på tirsdag, siger han og fortsætter:

- Kravebenet er brækket flere steder og er bare groet lidt skævt sammen. Så jeg har konstante smerter. Så nu tager jeg operationen på tirsdag.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-10/_MHO4338_preview.jpg
 Foto: Martin Høien

- Heldigvis er kommet til hos en af Danmarks dygtigste skulder- og kravebensspecialister, så han tager sig forhåbentlig godt af mig.

Claus Elming er trods smerterne ganske optimistisk.

- Heldigvis er kravebenet ikke det værste. Det skulle gerne vokse hurtigt sammen. Så er jeg i løbet af ganske kort tid fit for fight igen.

Elming har tidligere fortalt til SE og HØR, at det voldsomme styrt desværre kostede ham et par store oplevelser hen over sommeren.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-18/Untitled-design---2025-06-18T104212.736.jpg
 Foto: Privat
Fem timer efter, at Elming "tjekkede ind" på hospitalet, stod han klar til at passe jobbet som vært i fanzonen til VM i ishockey i Herning.
Fem timer efter, at Elming "tjekkede ind" på hospitalet, stod han klar til at passe jobbet som vært i fanzonen til VM i ishockey i Herning.
 Foto: Privat

Han skulle blandt andet have været til Formel 1 i Monaco, men det, som han nok ærgrer sig mest over, er, at han måtte sige fra til Cykelnerven.

- Det er selvfølgelig med kæmpe ærgrelse, at jeg ikke kommer afsted. De skal op ad Hautacam i dag, og den har jeg kørt en enkelt gang før. Det er et forfærdeligt bjerg, men jeg ville hellere have haft de strabadser end ikke at være med. Jeg er stadig en lille del af det, men jeg ville stadig meget gerne have været i Frankrig. Det er det, der gør ondt, sagde Claus Elming i juni.

Sponsoreret indhold