Nyheder10. juli 2025 (opd. 10. juli 2025)

”Larven fra helvede” også farlig for hunde: Kan gå i chok

Tre danske kommuner har nu konstateret fund af egeprocessionslarven, hvilket hundeejere bør være opmærksom på
"Larven fra helvede", der i sidste uge for første gang blev fundet i Jylland, kan give hunde vejrtrækningsproblemer, kløe, hævelse samt irritation i mund og hud.
"Larven fra helvede", der i sidste uge for første gang blev fundet i Jylland, kan give hunde vejrtrækningsproblemer, kløe, hævelse samt irritation i mund og hud.
 Foto: Colourbox

LÆS OGSÅ: Laura luftede sin hund i varmen: Nu er den død

Der har de seneste dage været meget fokus på egeproccesionslarven, der også går under navnet ”larven fra helvede”.

Det er sket, efter at larven i sidste uge for første gang blev fundet i Jylland. Dermed er den både observeret i Kerteminde, Odense samt Horsens.

Larven har tusindvis af mikroskopiske hår, som kan give både kløe og luftvejsproblemer hos mennesker.

Men også firbenede dyr er i fare, hvilket inkluderer menneskets bedste ven, hunden.

Det advarer Agria Dyreforsikring om.

- I takt med at medierne har sat fokus på problemet med egeprocessionslarverne, oplever vi hos Agria en stigning i henvendelser fra bekymrede hundeejere.

- Mange frygter, at deres hund kan være blevet forgiftet efter kontakt med larverne – særligt i områder som Fyn, men nu også i Jylland, hvor larverne er blevet observeret, siger Mogens Brix, der er chefdyrlæge hos Agrias digitale dyrlægerådgivning.

Er en hund i kontakt med larven kan den udvikle flere symptomer.

Værst kan der i sjældne tilfælde være alvorlige allergiske reaktioner, der få hunden til at gå i chok.

De typiske symptomer er dog irritation i mund og svælg, hævede og kløende poter, kraftig savlen eller vejrtrækningsbesvær.

- Men det er vigtigt at vide, at disse symptomer kan skyldes mange forskellige ting, og derfor kan det være svært at stille en sikker diagnose, medmindre man ved, at hunden har været i nærkontakt med larverne eller har opholdt sig i områder med høj risiko, siger Mogens Brix.

Egeprocessionslarven er observeret i Kerteminde, Odense og senest Horsens.
Egeprocessionslarven er observeret i Kerteminde, Odense og senest Horsens.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vask med vand, men uden klud

Gudskelov er der flere ting, som hundeejere kan gøre, for at undgå det firbenede familiemedlem får det dårligt.

For det første bør man undgå områder med egetræer, når man går tur, da det er her, larverne og deres reder findes.

Befinder man sig i et sikkerhedsområde, bør man holde sin hund i snor, så den ikke snuser eller slikker på larverne.

Laverne kan desuden falde ned fra deres reder, så det er en god ide at være ekstra opmærksom på nedfaldne blade og reder.

- Hvis man som hundeejer har en mistanke om kontakt med larverne, kan man med fordel skylle hundens pels, poter og mundregion grundigt med rent vand – men uden at gnide eller bruge klud, da det kan forværre situationen.

- Er symptomerne milde, og er man i tvivl om, hvordan man skal forholde sig, kan en digital dyrlæge give hurtig og kvalificeret sparring. Men ved akutte tegn på vejrtrækningsproblemer, udtalt hævelse eller ubehag, skal man ikke tøve med at kontakte en fysisk dyrlæge, forklarer Mogens Brix.

”Larven fra helvede” er sandsynligvis kommet til Danmark via importerede egetræer.

Den er udbredt i Syd- og Centraleuropa.

Veterinarians examining dog in vets surgery
Det er vigtigt, at hundeejere kender symptomerne på forgiftning, så de hurtigt kan reagere, hvis deres hund har været i kontakt med larverne, siger Agrias chefdyrlæge, Mogens Brix.
 Foto: Agria.dk

Sponsoreret indhold