SportI går

Jonas Vingegaard nægter at tale om Trine-interviewet: Vil gerne koncentrere sig

Da Jonas Vingegaard gæstede 'AftenTour' var der ikke meget snak om Trine Mare Vingegaard Hansens meget omtalte interview med Politiken
Jonas Vingegaard vil ikke tale om det interview, Trine Marie Vingegaard Hansen har givet til Politien.
Jonas Vingegaard vil ikke tale om det interview, Trine har givet til Politien.
 Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard langer: - I spilder jeres tid

Det store Trine-interview med Politiken.

Interviewet er næsten lige så omtalt i medierne, som Jonas Vingegaards præstationer på cyklen under dette års Tour de France.

Den danske cykelmyg har flere gange afvist at tale om interviewet med begrundelsen, at han vil fokusere 100 procent på Tour de France – og sådan var det også, da han gæstede ’AftenTour’ på TV 2 efter et skuffende resultat på Tourens første enkeltstart, hvor han tabte over et minut til sin slovenske rival Tadej Pogacar.

- Du gerne vil koncentrere dig om resten af Tour de France, og det har vi respekteret, og derfor snakker vi heller ikke om interviewet, din kone har givet, skal vi måske lige sige til seerne, lød ordene fra Trine Bjerre Mortensen, der er vært på ’AftenTour’ på TV 2, da Jonas Vingegaard sad i det udendørs studie onsdag aften.

Den 28-årige dansker er efterhånden godt kendt for ikke at give meget af sig selv, når han bliver interviewet, men i kølvandet på hustruens interview er der sket lidt med danskerens udtalelser.

Det fik det hollandske medie NOS at føle.

- I har begrænset med tid til at lave jeres interviews, og I spilder jeres tid på noget, der ikke er vigtigt. Jeg er ligeglad. I har et begrænset antal spørgsmål, og I bruger dem på det her i stedet for løbet, tordnede den danske Tour de France-stjerne til det hollandske medie NOS, da de forsøgte at få en kommentar om interviewet fra danskeren.

Jonas Vingegaard skal i den grad koncentrere sig om at køre cykelløb de kommende uger i Frankrig. Danskeren ligger på en samlet fjerdeplads i klassementet og har næsten halvandet minut op til Tadej Pogacar, der allerede efter fem etaper har iklædt sig løbet gule førertrøje.

Sponsoreret indhold