RealityI går

Philip May afslører: Udskyder brylluppet til 2027

Det bliver ikke til næste sommer, at Philip May og Simone Hvenegaard siger ”ja” til hinanden. Og det er der god grund til
Det bliver ikke i sommeren 2026 som planlagt, at Philip May og Simone Hvenegaard siger "ja" til hinanden. De har valgt at udskyde brylluppet.
Det bliver ikke i sommeren 2026 som planlagt, at Philip May og Simone Hvenegaard siger "ja" til hinanden. De har valgt at udskyde brylluppet.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: I sorg efter dødsfald: Hvil i fred

Det kunne næsten ikke være blevet smukkere og bedre planlagt, da Philip May under ”Vild med dans”-finalen sidste år friede til Simone Hvenegaard.

I december kunne parret så fortælle, at de havde besluttet sig for, at brylluppet skulle finde sted i løbet af sommeren 2026.

Men de planer er nu ændret.

Det fortæller Philip May til SE og HØR.

- Det er faktisk udskudt lidt. Det bliver først i 2027 nu. Vi tænkte, at vi ikke skulle have for travlt, og vi vil gerne have det planlagt bedst muligt uden at stresse, så vi har udskudt det lidt.

Med et års ekstra planlægningstid betyder det også, at parrets to børn, Vilmar og Athena, kan få en større rolle.

- Så kan børnene også være lidt større og være lidt mere med i det. Det er der, vi er landet nu. Sommeren 2027. Dejlig lang tid til.

Bare fordi, at de har fået et år ekstra til at planlægge det hele, betyder det ikke, at realityparret har sat en lille pause for planlægningen.

De er begyndt at kigge på gæstelisten, hvor der skal vælges og vrages.

For Philip og Simone regner med et bryllup, hvor der i hvert fald bliver inviteret over 100 gæster, og det kan også mærkes på pengepungen.

- Det kommer i hvert fald til at koste minimum 150.000 kroner, hvis vi vil have det, som vi vil have det.

Og selvom Philip May godt er klar over, at han får umådeligt svært ved at toppe frieriet fra november, har han da planer om at hive en overraskelse eller to op af ærmet.

- Det kan ikke toppes, men der skal nok komme nogle overraskelser, og jeg skal i hvert fald lave et eller andet til brylluppet, som nok skal være fedt.

Sponsoreret indhold