Kendte13 timer siden

Julie Agnete Vang og Thomas Voss sælger for millioner

Det danske skuespillerpar har fået solgt deres hjem i Vanløse, som de skal forlade i løbet af denne måned
Reumert Prisen 2018sted: Skuespilshusetjour: Dittedato: 20180609Foto: Thomas Laursen
Julie Agnete Vang og Thomas Voss blev gift i 2017 og har to børn sammen. Her ses de til Reumert Prisen i 2018.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Julie Agnete Vang afslører datterens navn

Julie Agnete Vang og Thomas Voss skal flytte inden udgangen af denne måned.

Skuespillerparret har nemlig solgt deres bolig i Vanløse.

Det fremgår af tinglysningen, hvor salget netop er blevet offentliggjort.

Her kan man se, at de har fået 5.998.000 kroner for hjemmet, som er et dobbelthus inddelt i to dele, hvor parret har ejet den ene halvdel.

Den del af boligen, som Julie Agnete Vang og Thomas Voss indtil for kort tid siden ejede, består af 122 kvadratmeter, der er fordelt på de to øverste etager i ejendommen. Desuden er der egen have og et nyt tag lagt på huset i 2022.

Det er denne bolig i Vanløse, hvor parret indtil nu har ejet de øverste to etager.
Det er denne bolig i Vanløse, hvor parret indtil nu har ejet de øverste to etager.
 Foto: Skråfoto

Huset ramte markedet i december sidste år, hvor parret krævede 6.195.000 kroner for herligheden. Det var der dog tilsyneladende ikke købere til, og derfor blev prisen i marts sænket med lige knap 200.000 kroner.

Og så gik det altså stærkt.

Selvom salget først netop er tinglyst, og de nye ejere overtager huset 1. august, så fremgår det af skødet, at parterne allerede indgik en aftale om handlen 30. marts - altså umiddelbart efter prisen blev sænket.

41-årige Julie Agnete Vang og Thomas Voss, 47, har ejet boligen siden oktober 2021. Dengang betalte de 4,3 millioner kroner for at købe huset.

Hun er blandt andet kendt fra "Valdes Jul", "Store Lars", "Borgen" og "Jagtsæson 2". Han har medvirket i film og tv-serier som "Under stjernerne på himlen", "Sommerdahl" og "Bedrag".

Parret blev gift i 2017 - og igen i 2022 - og har to børn sammen, Eva My fra 2015 og Mona Solvei, der kom til verden sidste år. Desuden har Thomas Voss to børn med influencer og vinder af "Den store bagedyst" Annemette Voss.

Sponsoreret indhold