Kendte17 timer siden

Johnny Depp mistede rolle til Mads Mikkelsen: - Fuck jer!

Filmstjernen bryder omsider tavsheden omkring sin fyring fra "Fantastic Beasts"-filmene
Johnny Depp bryder omsider tavsheden på fyringen af Warner Bros., der i stedet gav rollen til danske Mads Mikkelsen.
Johnny Depp bryder omsider tavsheden på fyringen af Warner Bros., der i stedet gav rollen til danske Mads Mikkelsen.
 Foto: Alberto Pezzali/AP/Ritzau Scanpix

Det trak overskrifter verden over, da Warner Bros smed Johnny Depp på porten og gav hans rolle som Gellert Grindelwald i "Fantastic Beasts"-filmene til danske Mads Mikkelsen.

Dengang havde Johnny Depp sit professionelle og diplomatiske fjæs på, da han pænt fortalte, at han var blevet bedt om trække sig af filmstudiet.

Siden da er der løbet meget vand gennem åen, og i dag er filmstjernen noget mere brysk i sine udtalelser.

I et nyt interview The Telegraph bryder han således tavsheden om fyringen på en yderst kontant måde.

- De bad mig om at sige op, men det, jeg hørte, var, at de ville have mig til at gå på pension, siger Johnny Depp til mediet og fortsætter med at fortælle, hvad han derudover tænkte om sin daværende arbejdsgiver:

- Fuck jer! Der er for mange af mig til at dræbe. Hvis I tror, I kan såre mig mere, end jeg allerede er blevet såret, så tager I grueligt fejl.

Det var i november 2020, at Johnny Depp blev fyret fra "Harry Potter"-spinoff-franchisen.

Kort før havde skuespilleren tabt en retssag mod The Sun, hvor avisen havde kaldt ham en "hustrumishandler", fordi hans ekskone Amber Heard havde beskyldt ham for vold.

Filmstjernen spillede Gellert Grindelwald i "Fantastic Beasts and Where to Find Them" i 2016 og vendte tilbage i rollen i opfølgeren "The Crimes of Grindelwald" i 2018.

Mads Mikkelsen snuppede rollen fra ham efter fyringen i 2020, og i "The Secrets of Dumbledore" to år senere er det altså derfor danskeren, der har rollen.

Johnny Depp vandt den famøse retssag mod Amber Heard i 2022 og har lavet comeback på det store lærred igen, men han er langt fra den status, han havde inden sagen.

Hans seneste rolle var som Louis XV i den franske film "Jeanne du Barry" i 2023.

Sponsoreret indhold