Krimi10 timer siden

Mand med kniv gik amok ved Tour de France-målstregen

En betjent blev såret, da en mand med kniv truede ved Tour de France-målstregen tirsdag
Ved målstregen i tirsdagens etape af Tour de France trak en mand pludseligt en kniv og sårede en betjent. Episoden skete to timer, før Tadej Pogacar kørte over målstregen som den første.
Ved målstregen i tirsdagens etape af Tour de France trak en mand pludseligt en kniv og sårede en betjent. Episoden skete to timer, før Tadej Pogacar kørte over målstregen som den første.
 Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Få timer før Jonas Vingegaard, Pogacar og de andre cykelryttere kørte over målstregen i dagens Tour de France etape, udbrød der dramatiske scener.

En mand bevæbnet med kniv truede ifølge det franske nyhedsbureau AFP betjentene ved målstregen.

Her blev en betjent lettere såret i hånden. Manden forsøgte efterfølgende at flygte fra stedet, men blev skudt i benet og anholdt.

Manden er udenfor livsfare.

Tirsdagens etape sluttede i Rouen i det nordlige Frankrig.

Knivdramaet havde ikke effekt på afviklingen af dagens etape, hvor Tadej Pogacar vandt foran blandt andet Jonas Vingegaard.

Sponsoreret indhold