Kendte10 timer siden

Rasmus Seebach jubler over forsoning med Nicolaj: - Det er så fedt

Familienfreden mellem Rasmus og Nicolai Seebach er igen ved at blive etableret, og det fejrede den yngste af de to på Roskilde Festival.
Til premieren på "Under stjernerne på himlen"-filmen fortalte Rasmus Seebach til SE og HØR, at han på daværende tidspunkt flere gange havde rakt ud til Nicolai for at slutte fred - dengang uden held.
 Video: Lars H. Laursen. Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf.

LÆS OGSÅ: SEEBACH I SLAGSMÅL MED SKAT

- Jeg har ingen kontakt til ham (Rasmus Seebach red.) – og vil heller ikke have det igen, fortalte Nicolai Seebach til SE og HØR i februar 2024.

Nu har piben dog fået en anden lyd.

Forleden afslørede Rasmus Seebach nemlig over for SE og HØR, at han igen er på talefod med sin storebror, som han har ligger i familiestrid med i over et år.

Den genfundne familiefred er stadig i sin tidlige fase, men Rasmus fik mulighed for at fejre det, da han i lørdags var på Roskilde Festival.

Popkongen var afsted med kæresten Julie Teglhus og et andet brandvarmt poppar i Christopher og Cecilie Haugaard.

Seebach
Der er igen mulighed for en hyggelig søndagsmiddag for Seebach-børnene Marie, Rasmus og Nicolai.
 Foto: Thomas Laursen

På årets sidste dag af den orange vanvidsfest mødte SE og HØR "Ralle" sammen med sin bedre halvdel, og her faldt snakken naturligvis på husfreden mellem de to Seebach-brødre.

- Det er skidedejligt! Det er så fedt, jublede Rasmus ganske kortfattet.

Noget, som den storhittende popprins dog havde masser at sige om, var, om han kunne have lyst til at stå på Orange Scene en dag.

Det svarede Rasmus naturligvis ja til, selv om han også erkendte, at Roskilde Festival ikke har for vane at slynge den store, danske popfest afsted.

Men "Ralle" er klar!

- Jeg tror, det kunne blive en god fest, sagde hitmageren.

Sponsoreret indhold