Krimi11 timer siden
Kvinde nægtede at afgive blodprøve - og forsøgte at tage kvælertag på betjent
Den 57-årige kvinde er sigtet for spirituskørsel samt for forsøg på vold mod tjenestemand
Af Saad Ahmad

Ifølge politiet forsøgte kvinden at tage kvælertag på en betjent.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau ScanpixLÆS OGSÅ: Forsvundne Marissa DiNapoli blev fundet død: Ekskæresten kan være i store problemer
En 57-årige kvinde fra Hillerød kan være i store problemer.
For mandag blev kvinden anmeldt for spirituskørsel, og da en patrulje nåede frem til stedet, nægtede hun at puste i alkometeret.
Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
Den 57-årige blev derfor anholdt.
Kvinden blev efterfølgende slæbt med på hospitalet, og her nægtede hun at afgive en blodprøve.
Ifølge politiet forsøgte kvinden samtidig at tage kvælertag på en betjent.
Den 57-årige kvinde fra Hillerød måtte derfor en tur på politistationen.
Hun er nu sigtet for spirituskørsel samt for forsøg på vold mod tjenestemand.