Kongelige11 timer siden

Skal beskytte kongefamilie: Har lækket hemmelig information i årevis

Livvagter afsløret i sikkerhedsbrist, der kan få alvorlige konsekvenser
Blandt andre den svenske konge er beskyttet af livvagterne, som nu er under voldsom kritik for at svigte deres opgave.
Blandt andre den svenske konge er beskyttet af livvagterne, som nu er under voldsom kritik for at svigte deres opgave.
 Foto: Hanne Juul

I flere år har sikkerhedsvagters løberuter afsløret hemmelig information om Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.

Det er sket via træningsappen Strava, skriver Dagens Nyheter.

Mediet har gransket en række livvagters aktivitet på løbeappen.

Livvagterne har ifølge Dagens Nyheter beskyttet flere dele af Sveriges top.

Der er tale om den kongelige familie, statsministerens forgængere Magdalena Andersson, Stefan Löfven og leder af Sverigedemokraterna Jimmie Åkesson.

Statsministerens hjemmeadresse, hans færden, hvilke veje han plejer at løbe, hvilke destinationer han er rejst til, og hvor han har overnattet har været tilgængeligt for offentligheden på den udbredte løbeapp.

I slutningen af sidste år kom det frem, at Strava også har kunnet afsløre, hvor en række andre af verdens mest magtfulde mennesker befandt sig.

Det skrev den store franske avis Le Monde, der blandt andre kunne fortælle, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var blandt de magtfulde personer.

Sponsoreret indhold