Reality17 timer siden

Mai Cermeño afslører: Det er min største frygt i "Bachelorette"

Der er risici forbundet med at åbne sit hjerte i et realityprogram, erkender Mai Cermeño på sin første drømmedate i "Bachelorette"
Mai har svært ved at overgive sig helt til kærligheden, fordi hun er bange for at blive såret.
Mai har svært ved at overgive sig helt til kærligheden, fordi hun er bange for at blive såret.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: "Bachelorette"-Alexander på Roskilde Festival: Det er svært

Når man stikker snuden frem, kan man risikere at få et vap.

Og Mai Cermeño er udmærket klar over, at hun på en måde har sat røven i klaskehøjde ved at deltage i et datingprogram som "Bachelorette".

I realityshowet er man nemlig nødt til at åbne sit hjerte for at sandsynliggøre muligheden for at finde kærligheden - og så kan det jo altså ende med, at man brænder nallerne.

Det erkender bacheloretten på sin første ud af to drømmedates med sine resterende bejlere.

Her taler hun og Frederik nemlig om, hvad der er allermest bange for.

- En meget realistisk frygt, det er jo at blive superforelsket, og at det ikke fungerer, siger Mai Cermeño ærligt og tager Frederik i hånden.

Parret bliver hurtigt enige om, at det ville være træls, men at det sagtens kan ende med at ske.

- Men nogle ting kan man jo ikke styre selv.

- Den kan jeg godt være nervøs for: At miste noget, man virkelig ikke har lyst til at miste.

Til kameraet sætter Mai flere ord på og forklarer, at hun med den bagtanke måske spænder ben for sig selv og hele formålet med programmet: At finde kærligheden.

- Der er nok en lille frygt i mig, der passer lidt på i forhold til at give mig helt hen.

Sponsoreret indhold