Reality9 timer siden

Tårevædet Mai Cermeño presset over valg i "Bachelorette": - Jeg kan ikke!

Mai Cermeño står over for sin indtil nu største beslutning i "Bachelorette", og det er helt umuligt at tage det for hende vanvittige valg at skulle sende en af sine tre mænd hjem
Det er en tårevædet Mai Cermeño, der skal sende en af sine tre bejlere hjem i sæsonens sidste almindelige roseceremoni.
Det er en tårevædet Mai Cermeño, der skal sende en af sine tre bejlere hjem i sæsonens sidste almindelige roseceremoni.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Derfor var der ingen kys i "Bachelorette"

Gennem 24 afsnit har vi fulgt Mai Cermeno, der som den ene af to singlekvinder i "Bachelorette" har datet for fuld skrue.

Nu spidser det til, som de altid siger i reality, og det mærker hun tydeligt i tirsdagens afsnit, hvor tårerne ikke blot presser sig på, men løber ned ad det nøjsomt malede ansigt.

Mai har tre mænd tilbage, men hun kan kun dele to roser ud. Det vil sige, at hun skal sende enten Alexander, Frederik eller Nicolaj ud af Mexicos sol og hjem til Danmark - og slukke vedkommendes drøm om fortsat at date bacheloretten og måske endda fortsætte som kærester.

- Der står tre vidunderlige mænd, påpeger vært Petra Nagel, som for lige at smøre lidt ekstra tykt på.

- Hvordan har du kunnet træffe det valg overhovedet?

- Det kan jeg ikke!

Mai Cermeños svar falder prompte, mens tårerne kæmper for at forlade de blanke øjne.

- Jeg synes, det er megasvært.

Da Mai begynder at græde, tager Emma hendes hånd.
Da Mai begynder at græde, tager Emma hendes hånd. Selv om de to ikke må tale sammen om mændene, så ved de, at den anden er den eneste, der forstår den situation, de er i.
 Foto: TV 2

- Jeg er rigtig glad for de mænd, jeg har tilbage, så jeg er rørt og overvældet, og jeg synes, det er en vanvittig svær beslutning.

Du kan se Mai og Emma vælge deres to sidste bejlere i "Bachelorette" på TV 2 og TV 2 Play.

Disse seks mænd bliver skåret ned til fire i ugens "Bachelorette".
Disse seks mænd bliver skåret ned til fire i ugens "Bachelorette". Fra venstre er det Emmas Victor Emil, Emil S., Anton og Mais Frederik, Nicolaj og Alexander.
 Foto: TV 2

Sponsoreret indhold