HollywoodI går

Kan det stoppe skilsmisserygterne? Justin Bieber sender særlig besked til Hailey Bieber

Den canadiske popstjerne Justin Bieber har delt en række billeder på Instagram i det, der ligner et forsøg på at mane skilsmisserygterne til jorden
Justin Bieber har sendt et meget klart budskab til sin hustru, Hailey Bieber.
Justin Bieber har sendt et meget klart budskab til sin hustru, Hailey Bieber.
 Foto: Maria Alejandra Cardona/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Justin Bieber chokerer: Skifter pludselig navn

Hvis der er et kendispar i Hollywood-land, der ikke kan ryste konstante skilsmisserygter af sig, så er det den 31-årige Justin Bieber og den 28-årige Hailey Bieber.

Det blev ikke bedre, da fru Bieber havde valgt at droppe vielsesringen for et par uger siden, men nu ser det altså ud til, at "Pieches"-sangeren forsøger at mane rygterne om ægteskabsknas til jorden.

Det sker i et opslag, som Justin har delt på sin Instagram-profil.

Her har han nemlig delt en række billeder af sig selv i tæt omfavnelse med Rhodes-grundlæggeren fulgt af teksten:

"Mit for evigt og altid."

Justin og Hailey Bieber har længe været ramt af onde skilsmisserygter.
Justin og Hailey Bieber har længe været ramt af onde skilsmisserygter.
 Foto: Instagram/justinbieber
Popstjernen lader dog til at mane alle rygterne til jorden med disse nye billeder.
Popstjernen lader dog til at mane alle rygterne til jorden med disse nye billeder.
 Foto: Instagram/justinbieber

Tidligere på året unfollowede Justin sin kone på Instagram – noget han dog hurtigt forklarede med, at "nogen gik ind på min konto".

Kort tid efter røg Hailey også af Justins følgerliste – ifølge hende selv på grund af en teknisk fejl.

Det hele blev ikke mindre mærkeligt, da Justin i maj delte et nu slettet opslag, hvor han undskyldte over for Hailey for at have sagt til hende, at hun "aldrig ville komme på forsiden af Vogue” – under et stort skænderi i deres forhold.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-07/MEGA1009160_006.jpg
 Foto: MEGA

"Yikes, jeg ved det… så tarveligt. Men baby, du ved det allerede – jeg tog fejl," skrev han dengang.

Ægteskabsproblemerne er ikke det eneste, der har trukket overskrifter.

Fans har også udtrykt stor bekymring for popstjernens mentale helbred. Han har i en række opslag beskrevet, hvordan han har følt sig "ødelagt", og at han har skåret en række "transaktionelle forhold" fra.

I maj gav Hailey Bieber desuden et stort interview til modemagasinet Vogue, hvor hun rasede over den konstante snak om sit ægteskab.

– Jeg troede ærligt, at syv år ville være nok til, at folk kom videre. Men nej, sagde hun og tilføjede tørt:

Hailey og Justin har været gift siden 2018.
Hailey og Justin har været gift siden 2018.
 Foto: Instagram/justinbieber
Hailey Bieber er gift med Justin Bieber, der også før er set med en joint. Her er parret på shopping i Beverly Hills.
 Foto: Thecelebrityfinder/MEGA

– Man skulle tro, det hjalp at få et barn. Men tilsyneladende er der stadig nogle, der er pissed.

Parret, som blev gift i 2018, bød sidste år deres søn Jack Blues velkommen til verden.

Sponsoreret indhold