
"Casino Royale"-stjerne Caterina Murino er 47: Nu venter hun sit første barn

LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist spinder guld på huset: Får over 20 millioner kroner i gevinst
Den italienske skuespillerinde Caterina Murino – kendt som den fristende Solange i "Casino Royale" – skal være mor for allerførste gang!
Den 47-årige Bond-babe afslører i et nyt interview med det franske magasin Gala, at hun venter en lille dreng med sin mangeårige kæreste, den franske advokat Édouard Rigaud.
Og selvom vejen til moderskabet har været alt andet end let, stråler hun nu af lykke.
– I min alder måtte jeg bede medicinen om at hjælpe naturen, fortæller hun og tilføjer, at timingen for at blive mor ikke altid ligger i ens egne hænder.

Caterina lægger ikke skjul på, at hun har været igennem to spontane aborter og et krævende IVF-forløb, før det endelig lykkedes.
Men trods den hårde kamp har hun haft Édouards støtte hele vejen – og hun har heldigvis haft en ukompliceret graviditet.
– Jeg har ikke haft nogen gener. Ingen diabetes, ingen søvnløshed. Jeg har det fantastisk, afslører hun.

Terminen er sat til slutningen af sommeren – lige inden hun selv fylder 48.
– Jeg føler, at jeg lever i et magisk øjeblik. Snart bliver jeg mor, og jeg tror, vi alle har et stort ansvar i dag: At opdrage bevidste mennesker, siger hun også til det italienske medie Costa Smeralda.
Caterina Murino har senest medvirket i "Esctort Boys 2", der kan streames på Prime Video.
