Nyheder11 timer siden

Julian Ryan døde da han reddede sin familie: Her er hans sidste ord

Tragedien i Texas bliver ved med at vokse. Blandt de mange døde er den 27-årige Julian Ryan, som døde for at redde sin familie
Julian Ryan døde, da han reddede sin familie.
Julian Ryan døde, da han reddede sin familie.
 Foto: GoFundMe

Mindst 50 personer har mistet livet i oversvømmelser i den amerikanske delstat Texas, efter vandstanden i floden Guadalupe steg næsten ni meter på ganske kort tid.

En af dem er den 27-årige far Julian Ryan, som mistede livet, da han reddede sin familie fra vandmasserne.

Det fortæller hans forlovede Christinia Wilson til KHOU 11.

På blot en halv time blev deres hus fyldt med vand.

- Det begyndte bare at vælte ind, og vi måtte kæmpe med døren for at få den lukket for at sikre, at der ikke kom for meget ind. Vi gik tilbage til vores værelse og ringede til 112, fortæller hun.

Men da beskeden fra alarmcentralen var, at de ikke kunne rykke ud til familien, indså Julian Ryan, at han selv måtte få dem ud. Defor smadrede han en rude med hånden. Desværre skar han sig så voldsomt i armen, at armen næsten røg af, fortæller hans forlovede.

Mens familien flygtede ud af vinduet, blev den dødeligt sårede Ryan tilbage og sagde sine sidste ord:

- Jeg er ked af det, men jeg klarer den ikke. Jeg elsker jer allesammen.

Christinia Wilson fortæller, at hendes forlovede lig først blev fundet mange timer senere.

Blandt de mange døde i tragedien er der også 15 børn, og der savnes yderligere 27 børn, som deltog i sommerlejren Camp Mystic.

Sponsoreret indhold