Hollywood13 timer siden

Skuespiller Julian McMahon er død

Den australske skuespiller Julian McMahon er død af kræft. Han blev 56 år gammel
Julian McMahon er død. Han blev 56 år.
Julian McMahon er død. Han blev 56 år.
 Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Julian McMahon døde fredag fredeligt efter en "tapper indsats for at overvinde kræften".

Det fortæller hans kone Kelly McMahon til Deadline.

Den australske skuespiller blev 56 år.

Han spillede blandt andet med i "Fantastic Four"-filmen fra 2000, ligesom han også var kendt fra "Nip/Tuck" og "FBI: Most Wanted".

"Julian elskede livet. Han elskede sin familie. Han elskede sine venner. Han elskede sit arbejde, og han elskede sine fans. Hans dybeste ønske var at bringe glæde ind i så mange liv som muligt. Vi beder om støtte i denne tid, så vores familie kan sørge i fred. Og vi ønsker, at alle dem, som Julian bragte glæde til, fortsat kan finde glæde i livet. Vi er taknemmelige for minderne," siger hans kone i en udtalelse.

McMahon sidste rolle var i Netflix-serien "The Residence", hvor han spillede Australiens premierminister. En hverv som hans far, Billy McMahon, rent faktisk sad i fra 1971-1972.

Udover sin kone efterlader Julian McMahon sig også sin datter Madison McMahon.

Sponsoreret indhold