StreamingI går

Derfor blev Bent så rørt i ”Hotel Romantik”

Bent Andersen fik våde øjne, da snakken med Lonnie faldt på hans datter, Julie, i DR-programmet "Hotel Romantik"
Bent Andersen, 65, blev meget rørt, da snakken med Lonnie faldt på hans datter, Julie.
Bent Andersen, 65, blev meget rørt, da snakken med Lonnie faldt på hans datter, Julie.
 Foto: Martin Høien

Hun elsker dig – meget.

Sådan lød det fra Lonnie til Bent i ”Hotel Romantik” om hans datter Julie, 34, som Lonnie netop havde talt med, da kvinderne skulle ”speeddate” mændenes familiemedlemmer.

Og ordene fra Lonnie ramte virkelig Bent, som fik våde øjne – ligesom også Lonnie måtte tørre tårer væk fra øjnene.

Over for SE og HØR forklarer Bent nu, hvorfor han blev så rørt:

- Det er jo mit guld. Der er jo ikke andet at sige til det. Hun bor i Stockholm, så vi ser ikke hinanden hver anden dag, fortæller Bent om datteren.

Skal snart til Sverige

Datteren har base i Stockholm, da hun danner par med en svensker.

- Hun var så heldig at blive valgt som guide og var ude tre år i guidelivet på alle mulige destinationer, og så finder hun en svensker, forklarer Bent.

Sammen med sin svenske fyr har datteren fået en søn Noah på fem år.

Det var altså savnet til datteren, der ramte Bent i hytten.

- Nu har de også nedlagt den flyrute, der gik fra Aarhus til Bromma-lufthavnen, så nu er det lidt mere besværligt bare lige at komme derover, siger Bent og fortsætter:

- Men de kommer jo hjem til festivitas i Danmark og i ferier, og jeg tager også derover og skal derover her til sommer. Så det er dejligt.

Sponsoreret indhold