Kendte13 timer siden

Efter dramatisk hjertestop: Tobias Hansen cykler sig tilbage til livet

Tv-værten bruger cyklen som terapi - første tur går til Bornholm
Tobias Hansen, 42, husker intet fra tiden op til og dagene efter hjerteanfaldet.
Tobias Hansen, 42, husker intet fra tiden op til og dagene efter hjerteanfaldet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Tobias Hansens søn reddede hans liv

Tre dage før Tobias Hansen i maj blev ramt af et hjerteanfald under en tur til Nordjylland, lagde han en terrasse sammen med en god kammerat. Men han kan intet huske om det.

Ugen op til og nogle dage efter anfaldet er fuldstændig udraderet fra hukommelsen.

– Han sendte nogle flotte billeder af det, og det så skidegodt ud. Men jeg kan ikke intet huske af det.

– Alt er bare væk sådan fra ugen op til, og ja, et par dage efter, fortalte Tobias Hansen til SE og HØR, da han sammen med familien kom til premiere på Cirkus Summarum.

Et forbud mod at cykle var en stor sorg for tv-værten, der elsker at træde i pedalerne. Nu kan han heldigvis gøre det igen.
Et forbud mod at cykle var en stor sorg for tv-værten, der elsker at træde i pedalerne. Nu kan han heldigvis gøre det igen.
 Foto: Hanne Juul

Først på hospitalet begyndte sandheden at dæmre for ham.

– Ja, i brudstykker. Jeg var så dopet og skør i hovedet, så det kom stykvist.

–Jeg kan ikke præcist sige, hvornår jeg begyndte at huske noget igen, forklarede Tobias.

Han var alene sammen med sine to sønner, Hugo på 12 og Mio på to år, da han i Nordjylland faldt om med hjertestop den 16. maj.

Hugo var snarrådig og fik stoppet en hjerteløber, der genoplivede Tobias, der derefter svævede mellem liv og død i tre dage. Først efter 16 dages indlæggelse blev han udskrevet.

I dag lever han med en indopereret ICD-enhed i brystet. Og han melder gudskelov om bedring.

– Jamen, jeg har det rigtig godt, tak. Det går virkelig fremad, og jeg er tæt på at overveje, om jeg skal tilbage på arbejde inden for en måneds tid.

– Fysisk har jeg det supergodt, og det mentale begynder også at følge bedre med, lød den optimistiske melding.

Tobias til premiere på ”Cirkus Summarum” med konen Kristina, børnene Mio på to, Sia på seks år og Sias veninde Carla på syv år. Sønnen Hugo var ikke med.
Tobias til premiere på ”Cirkus Summarum” med konen Kristina, børnene Mio på to, Sia på seks år og Sias veninde Carla på syv år. Sønnen Hugo var ikke med.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Barcelonatur

Og sønnen Hugo, som han har fra et tidligere forhold, er også kommet sig efter den traumatiske oplevelse at se sin far styrte omkuld.

– Hans mor og jeg har været gode til at tale om det med ham. Især om aftenen, lige inden man går i seng – der er ro og plads. Og han virker til at have det godt.

–Det har hjulpet at få snakket om det – og at det ikke er farligt. Han har også fået at vide, at han gjorde det helt rigtige. Det betyder meget for ham. Sidst jeg spurgte ham, sagde han: ”Far, nu er det over en måned siden – vi behøver ikke snakke om det mere”. Det synes jeg faktisk er en rigtig god reaktion, siger Tobias.

Som tak har Hugo fået en ny FC Barcelona-trøje, ligesom farmand har lovet ham at tage ham med til Spanien for at se holdet spille.

– Men han bruger det imod mig! I ved, han vil have sodavand om aftenen, og jeg siger nej – og så svarer han: ”Far, jeg har jo lige reddet dit liv”. Hvad skal man svare til det?, lyder det med et stort smil.

– De store traumer er ikke hos mig – de ligger hos min mor, min kone, mine nærmeste, fortæller Tobias Hansen.
– De store traumer er ikke hos mig – de ligger hos min mor, min kone, mine nærmeste, fortæller Tobias Hansen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Sønnen Mio på to år var også til stede, da hjerteanfaldet ramte. Ligesom datteren Sia selvfølgelig fik det at vide og så sin far på hospitalet.

– Nogle siger, han måske forstod noget, men han virker ikke påvirket. Og Sia… hun er lige startet i SFO, så der sker meget.

– Hun er nok lidt mere på mig, end hun plejer.

– Hun har set mig med slanger over det hele. Men vi prøver virkelig at være åbne og tale om det. Selv om det er svært med børn – de gider jo sjældent. Men vi presser ikke.

Cykelferie på Bornholm

En af Tobias’ største glæder i livet er at køre cykel, og den blev midlertidigt taget fra ham.

– Jeg måtte ikke cykle den første måned, og det var svært. Men jeg har en home trainer, så jeg kunne cykle hjemme på terrassen. Det hjalp enormt. Nu er der kun fem dage tilbage, før jeg må cykle udenfor.

– Der er vi på ferie på Bornholm – og cyklen kommer med.

– Jeg har fået en ordentlig dims opereret ind i mit bryst, men ellers er der ingenting. Så fysisk er jeg virkelig godt kørende, siger Tobias Hansen om den ICD-enhed, han har fået indopereret i brystet.
– Jeg har fået en ordentlig dims opereret ind i mit bryst, men ellers er der ingenting. Så fysisk er jeg virkelig godt kørende, siger Tobias Hansen om den ICD-enhed, han har fået indopereret i brystet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

For hele familien var det en svær tid, og Tobias Hansen peger på, at han måske i virkeligheden var den, der slap nådigst.

– De store traumer er ikke hos mig – de ligger hos min mor, min kone, mine nærmeste. De stod der i de tre dage, hvor ingen vidste, om jeg ville overleve. Så jeg prøver at tage lidt mere hensyn nu. Det plejer jeg ikke at være så god til – men jeg lærer det.

For nu gælder det for Tobias om at komme op på cyklen igen - både fysisk og mentalt.

Sponsoreret indhold