Nye billeder afslører: Dronning Mary er ramt af slem solskade

Sommeren er for alvor kommet til Danmark, og for mange betyder det korte ærmer og kjoler.
Sådan er det også hos dronning Mary, der torsdag deltog i fejringen af Danmarks overtagelse af EU-formandskabet i Aarhus.
Her ankom den 53-årige dronning i en rød, ærmeløs og gulvlang kjole med et enkelt og klassisk snit.


Og netop fordi kjolen var ærmeløs, afslører Mary, at hun slet ikke er ufejlbarlig: I løbet af sit 53-årige liv har hun også glemt at passe ordentligt på solen nogle gange.
Det har resulteret i masser af pigmentpletter på de kongelige arme – og der kommer bare flere og flere som årene går.
– Jo mere sol, man bliver udsat for, jo mere risiko har man for at blive udsat for pigmentpletter. Og nu har hun jo boet det meste af sit liv i Australien og har derfor været udsat for meget sollys.


– Dermed er der øget risiko for det, har tv-lægen Charlotte Bøving tidligere fortalt om de tydelige, lyse pletter på Marys arme.
Og faktisk er der god grund til at holde godt øje med huden, når nu pletterne er opstået.


For i værste fald kan pletterne udvikle sig til hudkræft.
– Nogle af dem gennemgår det, vi kalder en ondartet forandring, er Bøvings forklaring.
Blandt dronningens daglige arbejde er blandt andet titlen som protektor for Kræftens Bekæmpelse, så det er nærliggende at tro, at hun derfor er helt klar over, at hun skal være særligt opmærksom.