Brad Pitt: Pusher

Brad Pitt er far til 6 børn, og småfolk er som bekendt dyre i drift. Måske er det derfor, at han har kastet sig over en noget mere lyssky branche, der til gengæld er kendt for at være ganske indbringende - eller også var han bare i gavehumør.
Da instruktøren Quentin Tarantino besøgte superstjernen i Frankrig, hev han nemlig pludselig en kæmpestor klump hash frem fra skuffen.
- Han havde en stor firkantet klump hash. Han tog en stor kniv frem ligesom Jesse James og skar mig en stor skive. Jeg tænkte "Åh Gud, dette her skulle være i en scene i en film, fortæller Tarantino om den noget mærkværdige aften.
De 2 havde inden da delt hele 5 flasker vin, mens Tarantino fortalte om sit projekt med "Inglourious Basterds".
Den 45-årige skuespiller har ellers netop hævdet, at han har lagt stofferne på hylden, så måske forsøgte han bare at tømme ud af lageret?