Kendissønnen Markus Solbakken skal giftes

Hvis den tidligere FCK-træner Ståle Solbakken er ekstra glad i disse dage, så er det helt forståeligt.
Hans 24-årige søn, Markus Solbakken, har nemlig været en tur nede på knæ og friet til sin kæreste, Kamilla Sørensen, som heldigvis sagde ja.
Det afslører parret på Instagram.
- For a lifetime, skriver de til opslaget.
Her har de også delt en række billeder, hvor den fine ring bliver vist frem til kameraet.
Markus Solbakken spiller selv fodbold.
Han spiller i øjebikket i den italienske klub Pisa, hvor han er udlånt til fra den tjekkiske klub Sparta Praha.
Sidste år afslørede kendissønnen, at kæresten var flyttet til Tjekkiet med ham efter tre år som langdistancekærester.
- Det er mit første udlandseventyr, så at have hende her giver en ekstra tryghed, sagde han til TV 2 dengang.
- Uanset hvordan det går med fodbolden, så har jeg hende her, og det hjælper meget, fortsatte han.