Nyheder15 timer siden

Flyvende dillere og bryster: Se alle billederne fra årets Nøgenløb på Roskilde

Traditionen tro blev solbrændte og tømmermændsramte kroppe luftet, da det ’prestigefyldte’ nøgenløb på årets Roskilde Festival løb af stablen. Se alle billederne lige her
Nøgenløb på Roskilde Festival
Torsdag klokken 14:00 lød startskuddet til det, vi alle har længtes efter de sidste mange dage: En bølge af bare baller, viftende lemmer og ikke mindst festivalmod.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Når tøjet ryger, og hæmningerne fordamper i varmen – Roskilde, du leverer igen!

For torsdag klokken 14:00 lød startskuddet til det, vi alle har længtes efter de sidste mange dage: En bølge af bare baller, viftende lemmer og ikke mindst festivalmod.

Med andre ord blev det altså tid til årets ikoniske Nøgenløb på Roskilde Festivalen, og traditionen tro blev der heppet, piftet og grinet til den helt store guldmedalje.

Nøgenløbet er jo også en påmindelse om, at skam og tøj er overvurderet…

Nøgenløbet har været en del af Roskilde Festival siden 1998 og har gennem årene givet os utallige mindeværdige øjeblikke fra festivalmodige mænd og kvinder, der både kunne løbe og smide tøjet. I år fik vi fornøjelsen af 15 mænd plus to kørestolsbrugere samt otte kvinder, der gav alt, hvad de havde i sig for at nå først over målstregen.

Og hvis du undrer dig over, hvorfor ”kun” otte kvinder havde lyst til at smide det hele, er du ikke alene. Ifølge SE og HØRs udsendte har medarbejdere fra festivalen de sidste dage rendt forvildede rundt i campingområdet i håb om at overtale flere hunkøn til at være med. Men det lykkedes altså ikke.

Dette års vindere gjorde – traditionen tro – alt for at komme i højeste gear og nå først i mål – og med god grund: For årets vinder forlader altså turneringen, der foregår i Dream City, med en vaskeægte partoutbillet til næste års festival (… og så er der jo dømt nøgenløb igen!).

Du kan se alle billederne i det store galleri herunder:

Flyvende dillere og bryster: Se alle billederne fra årets Nøgenløb på Roskilde

Sponsoreret indhold