Adam Sandgaard mødte kronprins Christian ved Orange Scene: Det snakkede de om

LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Vrimler med kendte på Roskilde Festival
Forestil dig, at du har klaret dig gennem alle opvarmningsdagene med halvlunkne øl, temperaturer over 30 grader og minimal søvn, og det så endelig er blevet onsdag på Roskilde Festival.
Annika Wedderkopp står klar til at åbne Orange Scene, og udover et strømsvigt som ødelagde slutningen af festen, spiller alt bare for dig.
Og lige der midt i festen, spotter du ingen andre end kronprins Christian.
Sådan kan Adam Sandgaards onsdag på Roskilde Festival meget vel beskrives.
Den tidligere ”Bachelorette”-deltager stod nemlig præcis samme sted som kronprins Christian, og det udnyttede han da også til at få sig en snak med kronprinsen.

Dagen derpå fortæller Adam Sandgaard til SE og HØR, at indtrykket af kronprins Christian nærmest ikke kan være bedre.
- Han er superflink. MEGET imødekommende og i øjenhøjde.
Faktisk er det heller ikke første gang, at Adam Sandgaard befinder sig helt samme sted som kronprins Christian.
- Jeg har mødt ham før til Aiasound Festival sidste år. Jeg kaldte ham for ”dem”, hvor han sagde: ”Du kan bare kalde mig for ”du”, så sagde jeg lidt i sjov, så er vi dus.
Adam endte heller ikke med at spørge om et billede med kronprins Christian. Derimod udnyttede han tiden til at snakke om en helt særlig periode, som de begge har været igennem i deres liv.
- Vi snakkede om vores begges oplevelse i gardehusarregimentet i militæret.
Det var da heller ikke fordi, at kronprins Christian kun skulle opleve Annika onsdag på Roskilde Festival.
Vennerne havde i hvert fald sørget for, at de ikke ville gå ned på drikkevarer.