Kendte11 timer siden

Annika åbnede Orange Scene foran kronprinsen – men strømsvigt ødelagde festen

Annika åbnede Orange Scene på Roskilde Festival, hvor der var royal visit, men koncerten blev ramt af strømsvigt og måtte afbrydes
Strømsvigt ødelagde den store fest på Dyrskuepladsen.
Strømsvigt ødelagde den store fest på Dyrskuepladsen.
 Foto: Dan Mariegaard/Kristian Tuxen Ladegaard Berg/Zuma/Ritzau Scanpix

Læs også: Kronprins Christian fanget i sjældent øjeblik på Roskilde: Derfor er han med i aften

Det er enhver musikers største drøm at åbne Orange Scene på Roskilde Festival – og så endda med kronprinsen som publikum.

Men for Annika blev drømmen til en uventet mareridtsstart.

Da hun skulle synge sit store hit "Knuser hjerter", gik lyden ud idet hun nåede til omkvæddet.

Publikum troede først, det var en del af showet, og begyndte entusiastisk at synge med. Men i den silende regn gik det hurtigt op for dem, at noget var helt galt, da Annika forlod scenen.

Midt i regnen og tekniske problemer stod kronprins Christian forrest i pitten og festede løs sammen med sine venner.

Til Se og Hør fortalte han, at han primært var kommet for at høre Annika – en koncertoplevelse, der desværre blev afbrudt af de uheldige lydproblemer.

Roskilde Festival
Kronprins Christian stod - naturligvis - helt oppe foran, da Annika åbnede Orange Scene. Desværre lod det til, at teknikken drillede, for musikken endte med at blive stoppet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Annika forlod scenen, men kæmpede sig tilbage for at færdiggøre koncerten. Desværre skete det samme igen.

Da hun nåede til samme del af sangen, forsvandt lyden endnu en gang, og der kom pludselig røg op ved teltet til højre.

Festivalens arrangører bekræfter, at en strømafbrydelse var skyld i problemerne, som ramte afslutningen på åbningsshowet.

- Det er ærgerligt af mange årsager, særligt idet åbningen af Orange Scene er speciel ikke kun for kunstneren, men også for festivalen, skriver Roskilde Festival i et skriftligt svar.

Annika endte med at forlade scenen to gange under hendes show, og anden gang kom hun altså ikke tilbage.

Sponsoreret indhold