EM-stjerner bekræfter: Ja, vi er kærester

Onsdag aften begynder EM i fodbold for kvinder.
Men selvom der skal spilles et væld af kampe, før der kan findes en vinder, er der allerede to spillere, som har vundet.
Ikke EM-trofæet, men derimod kærligheden.
Tyske Lea Schüller bekræfter således over for Bild, at hun danner par med Martina Piemonte, som tørner ud for Italien.
Schüller delte for nyligt billeder fra en ferie på Instagram, der gik til Ibiza, og ved sin side havde hun Piemonte.
De to deler ikke blot profession, de spiller også samme plads på banen, idet begge er angribere.
Schüller tørner til hverdag ud for Bayern München, mens Piemonte scorer mål for Rom-klubben Lazio.
De to har aldrig spillet i samme klub, så det er altså ikke her igennem, de har mødt hinanden.
Hvis alt flasker sig for de to spilleres lande, kan de se frem til at stå over for hinanden i semifinalen.
Tyskland er til EM i gruppe med blandt andet Danmark, en kamp der spilles 8. juli.