Kendte14 timer siden

Skovler penge ind: Så rige er de danske komikere

En række af de største danske komikere har offentliggjort regnskaber i de seneste uger. Og de kan alle grine hele vejen til banken
Frank Hvam og Casper Christensen sammen i 2020. Inden længe kan de igen opleves til en ny omgang "Klovn".
Frank Hvam og Casper Christensen sammen i 2020. Inden længe kan de igen opleves til en ny omgang "Klovn".
 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen køber lejlighed uden hustruen

Man kan tjene penge på det meste, hvis man er god nok til det.

Og hvis man er god til at få folk til at grine, kan man tjene mange penge. Rigtig mange penge.

Det viser en række af de regnskaber, som flere danskere komikere for nylig har offentliggjort for regnskabsåret 2024.

Øgendahl øger overskuddet

Mick Øgendahl er en ganske velhavende mand.
Mick Øgendahl er en ganske velhavende mand.
 Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Helt i toppen af de rigeste sjove folk i kongeriget finder man Mick Øgendahl.

Den 52-årige danske entertainer har samlet sine aktiviteter under holdingselskabet Unterholding, og det er en seriøs formue, han har liggende der.

Selskabets overskud lød sidste år på 16.559.680 kroner før skat, og selv efter skattemyndighederne tog deres del, var der masser af millioner tilbage.

Af disse udbetaler Mick Øgendahl 4,3 millioner kroner til sig selv i udbytte, mens resten får lov til at blive i selskabet.

Her bliver de ikke ensomme, for der var masser af penge i forvejen.

Egenkapitalen lyder nemlig nu på 59.241.492 kroner.

Megarige Matthesen

Anders Matthesen til Smukfest i 2022.
Anders Matthesen til Smukfest i 2022.
 Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Anders Matthesen behøver dog ikke kigge alt for misundeligt på kollegaens konto. Han kan nemlig også sagtens være med.

Den 50-årige har masser af jern i ilden og kan blandt andet kalde sig komiker, forfatter, skuespiller, filmskaber, musiker og podcastvært. Og succesen kan ses på bankkontoen.

Hans aktiviteter er samlet i forskellige selskaber. Anders Matthesen Production, som hans hustru, Cemille ejer, og Sudoku, som de to ejer sammen.

De to selskabers for nylig offentliggjorte regnskaber viser en samlet egenkapital på 53.274.113 kroner.

For 2024 lød overskuddet på lige knap 8,5 millioner kroner før skat.

“Ternet Ninja”-skaberen udbetaler et udbytte på 135.000 kroner.

Matthesen har desuden enkeltmandsfirmaet Duckpower, hvor der ikke er offentlige regnskaber, og hvor der altså potentielt kan gemme sig en formue, som sender ham op over Øgendahl.

Rig klovn

Frank Hvam har masser af penge i kassen.
Frank Hvam har masser af penge i kassen.
 Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Inden længe kan Frank Hvam igen opleves i en ny sæson af “Klovn” på TV 2, og den 54-årige komiker er altså igen klar til at underholde danskerne.

Dermed kommer der formentlig igen snart en pæn pose penge til Frank Hvam, som i de seneste år har tilbragt størstedelen af sin tid i New Zealand med familien.

I selskabet Kvabs har han dog fortsat en ganske pæn formue, viste det regnskab, han offentliggjorde sidste måned.

Her lød egenkapitalen på 4.921.360 kroner. Det er dog noget lavere end året før, hvor beløbet var knap 7,8 millioner kroner.

Hvams selskab havde for 2024 et overskud på 2.596.079 kroner før skat, efter selskabets to ansatte havde fået knap halvanden million kroner i løn og pension.

Casper hæver millioner

Casper Christensen hiver millioner ud i løn - men der er stadig masser af penge tilbage i firmaet.
Casper Christensen hiver millioner ud i løn - men der er stadig masser af penge tilbage i firmaet.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hvams “Klovn”-kollega fik vendt minus til plus i 2024.

Overkuddet før skat lød på 521.641 kroner, hvilket var en stor fremgang i forhold til året før. Her var der røde tal på bundlinjen og et underskud på godt 1,8 millioner kroner.

Selskabets to ansatte har i løbet af 2024 fået 5.711.972 kroner i løn og pension. Det svarer til, at de hver har fået en månedsløn på 237.998 kroner, såfremt de har fået lige meget udbetalt.

Beløbet er knap 700.000 kroner mere end året før.

Selskabets egenkapital lyder på 9,6 millioner kroner.

Sponsoreret indhold