Dansk mand sigtet for at dræbe norsk kæreste: Nu er der nyt om sagen

LÆS OGSÅ: Konen levede i sus og dus for mandens svindelpenge: Pure frikendt
Sådan har det lydt fra norsk politi siden begyndelsen af efterforskningen, hvor politiet har efterforsket sagen som et muligt mord, hvorefter gerningsmanden tog livet af sig selv.
I den forbindelse blev den 20-årige afdøde dansker sigtet for drab, mens efterforskningen pågik.
Men nu vælger anklagemyndigheden at henlægge drabssagen, skriver norske Dagbladet.
- Sagen henlægges, fordi gerningsmanden er død, udtaler politiadvokat Inger-Lise Høyland om sagen.
Den 20-årige dansker tog formentlig livet af sig selv, efter han begik drabet, hvorfor sagen betragtes som opklaret.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
I den endelige obduktionsrapport konkluderede retsmedicinerne, at Hennie Hayden-Rasmussen var blevet slået ihjel ved kvælning.
Politiets uhyggelige teori
Norsk Politi har arbejdet med drabssagen siden fundet 31. januar, men ifølge ordensmagten døde Hennie formentlig flere dage før den 20-årige dansker.
De arbejder ud fra en teori om, at hun kunne være død så tidligt som 25. januar - herefter har de ikke fundet nogen livstegn fra den unge kvinde.
Politiet mener, at den 20-årige dansker tog livet af sig selv fem dage senere.
Sagen har fra starten været omgærdet af mystik, da politiet valgte at holde kortene tæt til kroppen - men vi får nok aldrig den fulde historie om drabet.
"Vi kender ikke årsagen - eller de konkrete omstændigheder - omkring kvindens dødsfald. Der er heller ikke grund til at tro, at den afsluttende efterforskning vil give yderligere svar. De eneste, som kunne give os svar, er de afdøde," har den drabssigtedes forsvarsadvokat, Maria Hessen Jacobsen, udtalt til Dagbladet i et skriftligt svar.