Krimi2. juli 2025 (opd. 2. juli 2025)

Forsvarer om drab på 13-årig pige i Hjallerup: - Det er ufatteligt tragisk

Der er ikke ført bevis for, at 19-årig mand voldtog pige, lyder det fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage
Mia sagen Mia-sagen retten i Aalborg retsdag 1 Mia Skadhauge Stevn sagen
Mette Grith Stage er forsvarer for den 19-årige teenager, som har erkendt drabet på en 13-årig pige i Hjallerup.
 Foto: Dan Mariegaard / Aller Medier

LÆS OGSÅ: Konen levede i sus og dus for mandens svindelpenge: Pure frikendt

En ufattelig tragisk sag, hvor et liv er tabt, og et andet liv er ødelagt.

Sådan lyder det onsdag i Retten i Hjørring fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

Hun repræsenterer en 19-årig mand, der er tiltalt for at have dræbt og voldtaget en 13-årig pige i Hjallerup i Nordjylland 11. marts sidste år.

- Det er ubestrideligt, at min klient har dræbt hende på en brutal og voldsom måde.

- Han har taget hendes liv og ødelagt sit eget. Det er så trist, som det kan blive, lyder det fra advokaten.

Den tiltalte sidder roligt på en stol ved siden af advokaten og har sit blik rettet frem mod sig. Han er iført en mørk polo og beige bukser.

Den tiltalte har erkendt at have dræbt pigen bag ved varmeværket. Det skete blot få dage før hans 18 års fødselsdag.

Hjallerup Varmeværk i Hjallerup i Nordjylland tirsdag den 12. marts 2024. En 17-årig dreng er anholdt i sag om drab på 13-årig pige i Hjallerup, oplyser politiet. Et opholdsområde ved varmeværket er blevet spulet og rengjort.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Den 13-årige pige blev brutalt myrdet bag Hjallerup Varmeværk. Der forventes at falde dom i sagen torsdag.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det skete i frustration over, at hun havde brudt et kæresteforhold, og fordi det "slog klik" for ham, har han forklaret i retten.

Han nægter pure at have voldtaget pigen.

Specialanklager Mette Bendix mener, at en række biologiske fund beviser, at pigen, der blev fundet uden bukser og med spredte ben, blev voldtaget.

Anklageren peger på fund af sædvæske på den afdøde og dna-spor fra pigen på den tiltaltes penis og i hans underbukser.

- Men det er kun indicier. De taler ikke med en sådan styrke, at de kan danne grundlag for domfældelse. Jeg savner egentlige beviser, lyder det fra Mette Grith Stage.

Hun peger på, at en retsgenetiker har understreget, at der er tale om "tegn på sædvæske".

Retsgenetikeren har selv påpeget, at der er en risiko for falsk positivt svar, påpeger advokaten.

Det kan ifølge Mette Grith Stage heller ikke udelukkes, at sporene stammer fra dagen før, hvor den tiltalte og pigen - ifølge den tiltaltes forklaring - havde frivillig sex.

Det har anklageren afvist med henvisning til, at en video på den tiltaltes telefon viser, at han var i bad efter den seksuelle akt, ligesom pigen af sin far angiveligt blev beordret i bad samme aften.

Ud over drab og voldtægt er den 19-årige tiltalt for usømmelig behandling af lig, for voldtægt af en anden pige og for vold og røveri begået mod to andre.

Han har erkendt hovedparten af anklagerne mod ham, men afviser de to tilfælde af voldtægt.

Retten afsiger kendelse om skyldsspørgsmålet torsdag middag, og der forventes endelig dom fredag.

Sponsoreret indhold