Kendte21 timer siden

Nu tager Andreas Holm bladet fra munden: Ærgerlig over Lissas opslag

"Bachelorette"-bejleren Andreas Holm har indtil nu forholdt sig ganske tavst om bruddet fra Lissa Paustian, men nu sender han en stikpille til sin eks
Andreas Holm Jensen står tilbage som en af de helt store "vindere", da han var så heldig at finde kærligheden i Lissa. På dagen for offentliggørelsen af hans deltagelse havde Andreas 429 følgere på Instagram. Det tal lyder nu på 26.200.
Andreas Holm Jensen fejede benene væk under Lissa Paustian i "Bachelorette".
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

LÆS OGSÅ: Molly Egelind i ydmygende øjeblik: Taget med bukserne nede

De fandt sammen for snurrende kameraer i en stormfuld forelskelse, der endte med at sende den ud af ”Bachelorette” før tid.

Men i foråret gik Andreas Holm og Lissa Paustian fra hinanden.

Det var Lissa, som offentliggjorde bruddet på Instagram.

I dagens afsnit af ”Spotlight” tager Andreas for første gang bladet fra munden og udtrykker sin utilfredshed med ordlyden i Lissas opslag.

”Livet skulle vise sig at tage en drejning, jeg ikke havde regnet med, for Andreas og jeg er ikke længere sammen," skrev hun og fortsatte:

"Jeg har ikke så meget at sige til det, for midt i sorgen er jeg også efterladt i chok. Nu må jeg bruge tid og kræfter på at fokusere på mig selv, hele mit hjerte, skrive min bacheloropgave og forsøge at være i min krop og finde mening i det meningsløse."

"Jeg tror stadig på kærligheden, lige så meget som jeg gjorde før Bachelorette. Den tro kan ingen tage fra mig. Snart er det sommer, og jeg lander altid på begge ben”, lød det i opslaget.

Lissa Paustian blev efterladt i stor sorg efter bruddet med kæresten Andreas Holm.
Lissa Paustian blev efterladt i stor sorg efter bruddet med kæresten Andreas Holm.
 Foto: Jesper Sunesen

Efterfølgende blev der således spekuleret i årsagen til det, for offentligheden, pludselig brud.

- Jeg tror egentlig, at det jeg ærgerlig over ved opslaget er, at når man skriver, man bliver efterladt i chok, og man ikke giver en yderligere forklaring, så giver det seerne eller følgerne, føler jeg, et incitament for at dykke ned i, hvad er det så der er årsagen til, at hun er i chok.

- Er det, fordi selve bruddet kom som et chok? Har Andreas gjort noget, der kom bagpå hende?, udtaler han i udsendelsen.

Andreas’ første tanke var, at nu er det meldt ud til offentligheden, og nu er alle klar over, at det var ham, der gik, for hvorfor skulle Lissa ellers være efterladt i chok, ræssonerede han.

- At jeg så ikke havde set det komme, at det her chok skulle overanalyseres i alle mulige forstande til, at der måtte være et eller andet han har gjort, siden hun har været så meget i chok.

- Om det så har været utroskab eller hvad der eller har været skrevet. Den del havde jeg nok ikke set komme.

Mens Lissa har talt om bruddet i forskellige sammenhænge, har Andreas forholdt sig tavs.

Imens har utroskabsrygterne klæbet til ham, og i podcasten understreger han en gang for alle, at han ikke har været Lissa utro.

Oplevelsen som allemandseje i kølvandet på ”Bachelorette” har efterladt Andreas paranoid, og han er ikke sikker på, at han i fremtiden kommer til at dele sin kommende kæreste med offentligheden på sociale medier.

Sponsoreret indhold