SportI går

Bodybuilder Ronnie Coleman indlagt: "Alvorlig medicinsk tilstand"

Den legendariske bodybuilder Ronnie Coleman er indlagt på hospitalet med en alvorlig infektion
Her ses Ronnie Coleman i 2002.
Her ses Ronnie Coleman i 2002.
 Foto: Jeff Klein/Zuma/Ritzau Scanpix

Den legendariske amerikanske bodybuilder Ronnie Coleman er blevet indlagt på hospitalet.

Det oplyser hans familie via hans Instagram.

Mandag lød det, at årsagen var en "alvorlig medicinsk tilstand", men at de ønskede at holde de nærmere detaljer for sig selv.

Tirsdag har de dog sat flere ord på, hvad der er galt med den 61-årige bodybuilder.

"Ronnie er blevet flyttet til en specialiseret afdeling, hvor han får det højeste niveau af pleje. Han bliver lige nu behandlet for en infektion i sin blodstrøm og forbliver under tæt, medicinsk overvågning," skriver de.

De skriver også, at hans situation er kompleks, men at der er tegn på fremskridt.

"Behandlingen fortsætter, og Ronnie kæmper videre med den styrke og kraft, der kendetegner ham," slår de fast.

Samtidig takker de for den enorme støtte de har fået fra venner, fans og bodybuildingmiljøet.

Hele otte gange har Ronnie Coleman vundet bodybuildingkonkurrence Mr. Olympia. Han blev i 2016 optaget i International Sports Hall of Fame, og i 2021 modtog han en Arnold Classic Lifetime Achievement Award.

Sponsoreret indhold