Kendte12 timer siden

SE og HØR afslører: Melodi Grand Prix-vinder Sissal er med i "Vild med dans"

Den færøske sangstjerne Sissal Jóhanna Norðberg Niclasen skifter Eurovision-scenen ud med TV 2's dansegulv, når underholdningshittet vender tilbage for allersidste gang
Sissal tog hele Danmark med storm til Dansk Melodi Grand Prix og efterfølgende til Eurovision i Basel, og nu er hun klar til "Vild med dans".
Sissal tog hele Danmark med storm til Dansk Melodi Grand Prix og efterfølgende til Eurovision i Basel, og nu er hun klar til "Vild med dans".
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Grand Prix-vinderen Sissal: ”Jeg er single, og mit datingliv eksisterer ikke”

Med sin kraftfulde stemme tog Sissal hele Danmark med kæmpe storm, da hun sejrede i Dansk Melodi Grand Prix i i foråret med popbaskeren "Hallucination".

Og nu er den 30-årige formidable færøske sanger klar til at erobre en helt anden scene - nemlig TV 2's dansegulv.

SE og HØR kan nu erfare, at Sissal er én af de 10 nydansere, der er med i efterårets sæson af "Vild med dans".

Til Eurovision i Basel i Schweiz i foråret gav Sissal den max gas med sin pragtfulde popbasker "Hallucination", og endte på en 23. plads blandt de europæiske lande.
Til Eurovision i Basel i Schweiz i foråret gav Sissal den max gas med sin pragtfulde popbasker "Hallucination", og endte på en 23. plads blandt de europæiske lande.
 Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Søndag kom der meldinger om en anden af de kommende nydansere.

Han skal findes i Beha-familien. Det kan du læse mere om her.

Sissal har allerede bevist, at hun kan synge så taget letter, og hun performede foran 166 millioner seere, da hun i maj repræsenterede Danmark ved Eurovision Song Contest i Basel i Schweiz.

Her kvalificerede hun for første gang i fem år Danmark til finalen i den store sangkonkurrence.

Her gik Sissal med det fulde navn Sissal Jóhanna Norðberg Niclasen direkte ind i manges hjerter med sin smittende energi og mon ikke netop hendes humor, bramfrie væremåde og gode energi kommer til at være en fordel for hende i "Vild med dans"?

Færingen er mor til to piger, bor i København og er single efter bruddet fra døtrenes far tidligere på året.

Det bliver i øvrigt sidste sæson af det populære tv-show, har TV 2 netop afsløret.

Sponsoreret indhold